Sune og Casmir avancerede i Specialen

25-04-2010 14:01
De skandinaviske ryttere pressede tyskerne i søndag formiddags Grand Prix Special ved det trestjernede stævne i Hagen, Tyskland

Sune Hansen og Gredstedgårds Casmir lykkedes rigtig godt i Grand Prix Special idag i et stort set fejlfrit ridt med flotte overgange og fine serier. Med 71,97% sluttede ekvipagen som nr. 5 i en klasse, hvor de syv førstplacerede ekvipager var i særklasse. Klassen blev flot vundet af Tinne Vilhelmson Silfven fra Sverige. Hun har både erfaringen og de ridemæssige evner til at nå verdenseliten - måske har hun i Favourit også hesten, der kan hjælpe hende hele vejen. Resultatet blev idag, hvor det lykkedes at holde Favourit uden for eksplosionsfare, at ekvipagen opnåede 75,00% og dermed vandt foran Hubertus Schmidt/Donnelly, Valentina Truppa/Eremo del Castegno og Matthias Alexander Rath/Unicef Sterntaler.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen