Sune sekser i Hagen

24-04-2010 14:23
Danske Sune Hansen og dansk varmblodsvallakken Gredstedgårds Casmir opnåede idag en sjetteplads i Grand Prix kvalificerende til morgendagens Special i Hagen
Copyright Ridehesten.com
Sune Hansen og Gredstedgårds Casmir (Foto: Ridehesten.com).

Jeanette Sund, Bo Høstrup og Sune Hansen var de tre ryttere, der repræsenterede Danmark i dagens Grand Prix dressurklasse i Hagen, hvor de bedste går videre til morgendagens Grand Prix Special. Første dansker på banen var Bo Høstrup og den danskavlede holstener Cajo e. Cameron, der med et fint ridt opnåede 64,468%, hvilket rakte til en plads som nr. 15. Jeanette Sund og holsteneren Aquino e. Akinos sluttede på en 18. plads med 62,255%. I den sidste del af startfeltet på 21 ekvipager startede danske Sune Hansen og dansk varmblodshesten Gredstedgårds Casmir og havde et rigtig fint ridt. Det så fra starten meget lovende ud, men i første fri trav begik Casmir en dyr fejl ved at springe i galop, men Heldigvis så det ikke ud til at ødelægge rytmen for Sune, der hurtigt fik Casmir på plads og leverede et flot galopprogram. Med i alt 68,297% sluttede ekvipagen på en sjetteplads i et stærkt selskab. Klassen blev vundet af Hubertus Schmidt og den kun 9-årige Donelly e. Donnerruf med 73,744% foran den unge landsmand Matthias-Alexander Rath og Sterntaler e. Sion, der trods alvorlige problemer i hver piaffe opnåede 72,170%.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen