Syv præmiehingste i Elmshorn

18-12-2023 09:36
Avl

Holstenerforbundets hovedkåring har i år fundet sted hjemme i Elmshorn i denne weekend, hvor 47 hingstekandidater blev fremstillet

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Holstenerhingstekåringen er i år afviklet på forbundets hjemmebase i Elmshorn og ikke som traditionen igennem mange år har i Holstenerhallen i Neumünster.

47 hingste blev fremstillet til kåring, og kåringskommissionen bestående af avlsleder Stephan Haarhoff, Christian Thoroe, Matthias Wittke og Horst-Klaus Heleine valgte at kåre 22 hingste. Her var faderhingstene Cahil, Casall (2), Chinchero (2), Chopin, Christian (2), Clarimo, Cornet’s Balou, Corniolo (2), Don VHP Z, Grandorado, Keaton (3), Livello, Manchester van’t Paradijs, United Way, Uricas van de Kattenvennen og Zuccero.

Syv hingste blev udnævnt som præmiehingste, hvoraf tre blev behæftet en særlig titel. Hingsten Corroniolo, der er avlet af Hans Otto Krohn, trukket på Stamm 104A og fremstillet af Tjark Witt, imponerede fra første færd og overbeviste dommerne om at være fløjpladsen værdig.

De beskrev hingsten som: "En ultramoderne hingst i et flot snit. I løsspringning overbeviste han med hurtige reflekser, overblik og ubegrænset formåen - en værdig fløjhingst".

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dyreste hingst uden præmie
Den dyreste kårede hingste på den efterfølgende auktion blev den interessante kat.nr. 14 Chin Grey e. Chinchero/ Colestus/ Contender, hvis mor Greya er placeret i 160 cm klasser med amerikanske Kent Farrington, der fik det afgørende bud på 490.000 euro ( 3,65 mio. dkk)

Præmiehingste:

Kat.nr. 29 Corroniolo e. Corniolo/ Cassini I/ Cantus - fløjhingst
Kat.nr. 45 Uluru e. Uricas vd Kattevennen/ Cormint - 1. reservefløjhingst
Kat.nr. 37 Keystone e. Keaton/ Quinar/ Corofino I/ Calypso II - 2. reservefløjhingst
Kat.nr. 12 Chancay e. Chinchero/ Sir Shutterfly/ Calido I 
Kat.nr. 27 Cornetan e. Cornet's Balou/ Kannan/ Chello I 
Kat.nr. 36 Kantato e. Keaton/ Casall/ Cassiano 
Kat.nr. 44 United Pleasure e. United Way/ For Pleasure/ Cancara

Katalog.

Kårede hingste.

Kristine Ulsø Olsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen