Teamet til Valkenswaard er på plads

17-09-2024 18:49

Dansk Varmblod stiller med hold i Studbook Trophy i Valkenswaard i aldersgrupperne 5-, 6- og 7-års, desuden er der flere DV-heste til start i de internationale konkurrencer

 

Copyright Ridehesten.com
Det danske team på vej mod præmieoverrækkelsen sidste år: Rikke Andersen, Mikkel Laursen og Anne Katrine Koldborg Johansen. Foto: Ridehesten.com/ Britt Carlsen.

Sidste år debuterede WBFSH et samarbejde med Tops Events om afviklingen af WBFSH Studbooks Jumping Global Champions Trophy – en holdkonkurrence for avlsforbund i springning i aldersgrupperne 5- til 8-års heste.

Det er den præstigefyldte arena Longines Tops International Arena som danner den perfekte ramme omkring dette mesterskab, hvor 20 avlsforbund har meldt deres ankomst til mesterskaberne fra den 26. til 29. september. Sidste år, der var præmiere år, vandt Dansk Varmblod en sølvmedalje i aldersklassen for 6-års heste og en bronzemedalje for 8-års heste. I år har det ikke været muligt at samle et team af 8-års heste.

Der rides to kvalifikationer torsdag og fredag, herefter skal holdlederen, i Dansk Varmblods tilfælde Bo K. Møller, vælge et team på tre ryttere. De ryttere, som ikke kommer ind i holdfinalen, har mulighed for at ride individuelt i en B-finale. Startrækkefølgen i finalen afgøres af holdets placering efter de to kvalifikationer. I finalen rider alle tre ryttere ind på banen sammen, og starter umiddelbart efter hverandre. Det betyder også, at spændingen bygges op klassen igennem. Et anderledes, men rigtigt godt koncept, som sidste år gav en fantastisk stemning på tilskuerpladserne, og stor spænding om resultatet. Da alle hold står lige i finalen, kan alt ske.

Sidste år måtte Dansk Varmblods 6-års hold starte først i finalen, da de kom til finalen med det dårligste resultat. I finalen fik danskerne sammenlagt 9 fejl, og det blev kun overgået af Belgisk Varmblod med 5 fejl, og dermed red rytterne en sølvmedalje hjem til Dansk Varmblod på den udfordrende bane. Sideløbende med mesterskabet, Studbook Trophy afvikles der internationalt 2-stjernet springning på arena 2. Lørdag er der finale for 8-års heste samt hingstefinale, mens finalen for 6-års begynder søndag kl. 9.30, 5-års finalen kl. 13.15 og 7-års finale kl. 17.00. Se programmet her.

Der er store pengepræmier på spil. I holdkonkurrencen er der også en individuel konkurrence. Sidste år vandt Mikkel Laursen og Emmett H DWB e. Emerald (opdr. Marie-Louise Wulff Henriksen) guld i klassen for 6-års heste, mens det blev til en bronzemedalje individuelt til Adam Sparlund Olsen og Untouchable Olympic e. Untouchable (opdr. Schou Absolute Horses).

Copyright Ridehesten.com
Mie Mundberg Hansen red AURA RAVNES-HAVE e. CANTOLAR ved Studbook Trophy i 2023 - i år er hoppen igen til start under Ida Mundberg Hansen. Foto: Ridehesten.com/ Britt Carlsen.

Plads i VIP-logen
Ved WBFSH Studbook Jumping Global Championship Trophy på Longines Tops International Arena har Dansk Varmblod et VIP-bord. Det er en del af aftalen med arrangørerne, og alle forbund har købt bord i VIP-logen. Forbundet har nogle ekstra pladser ved bordet alle dage, og her kan hesteejere/opdrættere og ryttere købe sig ind på dagsbasis. Er man interesseret i dette kan man henvende sig til Claus Hansen på mail ch@varmblod.dk.

5-års heste til Studbook Trophy Valkenswaard:

  • Maria Hjorth Frederiksen og HARMILLY D e. HARLEY VDL (opdr. Liselotte Frederiksen)
  • Frida Munk Lassen og MAIGAARDS CANNUBI e. CAVOIRO-H (opdr. Maigaard v/Mette Nielsen)
  • Daniel Hald Cassøe og UNIK V e. SYVHØJEGÅRDS UNFORGETABLE S DWB (opdr. Ole Christensen)
  • Christian Jansen og CLARIMA DWB e. CLARIMO (opdr. Henrik Hansen)
  • Jacob Theodor Schmidt og BØGEGÅRDENS UMPERTO e. SYVHØJEGÅRDS UNFORGETABLE S DWB (opdr. Stina og Jørgen Schmidt)

6-års heste til Studbook Trophy Valkenswaard:

  • Christian Jansen og PARTIE SEJH e. CANDY DE NANTUEL (opdr. Helle og John Søndergård Nielsen)
  • Josephine Bøgh og QATAR e. QLASSIC BOIS MARGOT (opdr. Henrik Hansen)
  • Mette Askham Jensen og BØGEGÅRDENS GRIFFIN e. BØGEGÅRDEN GLADIOLA (opdr. Stina og Jørgen Schmidt)
  • Stine Cassøe Jakobsen og FELDBORGS CANTALINA e. CANTOLAR (opdr. Arne Feldborg Johannesen)

7-års heste til Studbook Trophy Valkenswaard:

  • Ida Mundberg Hansen og AURA RAVNES-HAVE e. CANTOLAR (opdr. Kirsten & Kjeld Christensen)
  • Kamilla Grauff Albrektsen og MASKEDALS ONE MAN SHOW e. COMME IL FAUT PLUS (opdr. Lene Larsen)
  • Sarah Wheler og SYVHØJEGÅRDS NEXT LEVEL e. CYRANO ASK (opdr. Niels Osterland)
  • Pernille Fabricius Tange og LITTLE LIMBO e. COMME IL FAUT PLUS (opdr. Charlotte Korfitz)
  • Kamilla Grauff Albrektsen og FAIR-NA-BRANCA e. COMME IL FAUT PLUS (opdr. Ann-Marie Kok & Hans Martin Hansen)

Start- og resultatlister. 

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen