Test dig selv - er du lige så klog som de danske ungavlere?

07-07-2022 17:52

Første konkurrence til VM for ungavlere har netop fundet sted: Teoritesten. Mens vi venter på de danske resultater, kan du teste dig selv og se om du er lige så klog som de danske ungavlere, der de næste dage skal dyste om titlen som verdens bedste ungavler i Ermelo, Holland

Copyright Ridehesten.com
Hele det danske Ung i DV hold til VM for ungavlere - kort tid før teorikonkurrencen løb af staben. Til venstre landstræner Sarah Doile og til højre landstræner Sophie Asp. Foto: Ridehesten.com/Astrid Østergaard Sørensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter en lang køretur fra Kolding er jeg sammen med de udtagne 8 danske ungavlere, holdlederne Sophie Asp og Sarah Doile og formand for det internationale ungavlerforbund Inge Madsen, ankommet til det nationale hestesportscenter i Ermelo i Holland, hvor de danske ungavlere de næste tre dage skal repræsentere Dansk Varmblods farver.

Teoritesten startede her klokken 16:30 og er netop slut. Både junior-holdene og senior-holdene har  været i aktion. Spørgsmålene dækker alt fra avl, fodring, hestevelfærd, sportsresultater, avlsforbund og meget mere. 

Sværhedsgraden bliver yderligere forstærket af, at alle spørgsmålene foregår på engelsk, og de danske ungavlere skal derfor også kende til en del fagtermer på engelsk for at klare sig godt.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Test dig selv og se om du er lige så god som de danske ungavlere:

Spørgsmålene er på engelsk for at gøre det så realistisk som muligt - efter du har svaret, vil der komme en forklaring på dansk.

Følg med her på Ridehesten.com og på vores Instagram for at se, hvordan det går for de danske ungavlere i Ermelo.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen