To vidunderlige verdensmestre til Odense

28-09-2016 12:55

Årets championatsfinaler i dressur bliver en ganske særlig oplevelse, for vi kommer til at se to verdensmestre og flere avlshingste i tæt kamp om topplaceringerne

Copyright Ridehesten.com
Det dobbelte verdensmesterpar, Fiontini og OL-rytter Severo Jurado Lopez, kommer til finalerne i Odense i uge 42.

Danmark og Dansk Varmblod har haft stor succes ved UVM for unge dressurheste de senere år. Og i år var ingen undtagelse da Fiontini og Severo Jurado Lopez genvandt guldet i klassen for 6-års heste, og avlshingsten Sezuan vandt for tredje år vandt UVM guld.

I klassen for 5-års heste gik sejren til den helt særlige tyske hoppe Victoria's Secret e. Vitalis/Fidermark, og den købte Andreas Helgstand. Han fik dog ikke lov til at have hoppen i Vodskov længe, for den blev indkøbt dagen før mellemrunden startede i Billund af familien Kasprzak. OL-rytter Anna Kasprzak red selv den fantastiske hoppe til en overlegen sejr på 9,86 points og har nu kursen rettet mod finalen i Odense.

De heste, som har deltaget ved UVM for Dansk Varmblod og Dansk Trakehneravlsforbund, har direkte adgang til finalestævnet. I praksis betyder det, at den dobbelte verdensmester for 5- og 6-års heste Fiontini e. Fassbinder/Blue Hors Romanov (opdr. Hanne Lund og Henrik Hansen) redet af Severo Jurado Lopez også kommer til start i championatsfinalerne ved Odense Horse Show.

I Odense vil avlshingstene uden tvivl give konkurrenter kamp til stregen. I mellemrunden i sidste weekend var for 4-års såvel som for 6-års heste avlshingstene, der slog til og sluttede mellemrunderne med den højeste score. Se alle udtagne heste HER.

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner