Tysk sejr og farvel til Ludger

26-09-2016 08:21

Det tyske landshold sendte deres kaptajn på pension med en sejr i Furusiyya FEI Nations Cup-finalen i Barcelona

Copyright Ridehesten.com
Tyskland vandt finalen i Furusiyya FEI Nations Cup™ 2016 i Barcelona (ESP) Ludger Beerbaum, Christian Ahlmann, Janne Friederike Meyer, Otto Becker (Chef d’Equipe), Marcus Ehning og Daniel Deusser. (Dirk Caremans/FEI)

Det blev Tyskland, som i weekenden kunne hæve trofæet, der symboliserede sejren i Furusiyya FEI Nations Cup-finalen i Barcelona, men ikke uden hård kamp om sejren mod England. Det blev en mindeværdig aften, da OL-guldvinderen fra Rio, Nick Skelton, og Tysklands Marcus Ehning måtte afgøre resultatet i en nervepirrende omspringning.

Inden da havde Ludger Beerbaum taget afsked med sine mange år på landsholdet ved at ride den nul-runde i hus, som var et krav, for at omspringningen ville være en realitet. Man kunne høre en knappenål falde til jorden på det smukke stadion i Barcelona, da Ludger red en 'lærebogs-runde' på Casello.

Inden omspringingen var Amerikanerne sikre på tredjepladsen med Italien, Irland og Schweiz på de følgende pladser. 

Skelton var først ude i omspringningen, og han satte tiden 41.82 sekunder, men Ehning var allerede, da han så den olympiske mester gennemride omspringningsbanen, klar over, at det var en tid, som han kunne slå.

- Jeg vidste, at jeg kunne være hurtigere end Nick, men jeg var virkelig under pres, for jeg ønskede denne sejr for Ludger, fordi det var hans sidste Nations Cup, fortalte Ehning til pressen. Ehning er ikke verdens hurtigste rytter, men han kan vende sine heste som på en tallerken. Og det udnyttede han til fulde, og skar mere end to sekunder af Skeltons tid.  

Tyske Janne Friederike Meyer fortalte efter sejren:  - Jeg kan stadig huske min første Nations Cup med Ludger i Rotterdam, han har altid været et stort idol for min generation, og jeg var så stolt af at være sammen med ham igen i hans sidste Nations Cup. Der er nogle særlige dage, og i dag, var en af dem.

Beerbaum indrømmede, at præmieoverrækkelse bragte minder tilbage om hans individuelle guldmedalje med Classic Touch netop på Real Club de Polo i Barcelona tilbage  i 1992. - Den måde mine holdkammerater utrykte følelser og tanker omkrig vores resultater de seneste måneder, siger det hele, vi har haft held, uheld, gode men også skuffende øjeblikke. Men de kæmpede virkelig for mig i dag, og det er helt utroligt at opleve denne støtte. For mig kunne det ikke slutte bedre, sagde han.

1.    Germany 0 in first round, 0/39.80 in jump-off:  Taloubet Z (Christian Ahlmann) 0, Pret a Tout (Marcus Ehning) 4/0 39.80, Goja (Janne Freiderike Meyer) 0, Casello (Ludger Beerbaum) 0.
2,    Great Britain 0 in first round, 0/41.57 in jump-off: Big Star (Nick Skelton) 0/0 41.57, Viking (Michael Whitaker) 0, Spirit T (Jessica Mendoza) 12, Ursula Xll (Scott Brash) 0.
3.     USA 4 faults: Ohlala (Lauren Hough) 4, Capital Colorado (Audrey Coulter) 8, Super Sox (Lillie Keenan) 0, Zeremonie (Laura Kraut) 0.
4.    Italy 5 faults/ 223.03 seconds: Casallo Z (Piergiorgio Bucci) 8, Ensor de Litrange Lxll (Lorenzo de Luca) 0, Antonio (Gianni Govoni) 1, Tower Mouche (Bruno Chimirri) 4.
5.    Ireland 5 faults/225.81 seconds: Golden Hawk (Shane Breen) 8, Go Easy de Muze (Darragh Kenny) 0, All Star 5 (Denis Lynch) 1, MHS Going Global (Greg Broderick) 4.
6.    Switzerland 5 faults/226.34 seconds: Quorida de Trejo (Romain Duguet) 0, Corbinian (Steve Guerdat) 8, Lord Pepsi (Paul Estermann) 1, Clooney 51 (Martin Fuchs) 4.
7.    Belgium 16 faults: Bisquet Balou C (Nicola Philippaerts) 4, Cas de Liberte (Niels Bruynseels)  8, Grand Cru van de Rozenberg (Jerome Guery) 8, Coree (Gregory Wathelet) 4.
8.    Netherlands 20 faults: Emerald NOP (Harrie Smolders) 9, VDL Groep Arera C (Maikel van der Vleuten) 8, Caruso S La Silla (Jeroen Dubbeldam) 4, Glock’s London NOP (Gerco Schroder) 8.

Alle resultater her 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen