Undgå overvægt og forfangenhed

17-04-2026 06:20

Annika Knudsen Lorentsen

Hvis din hest skal på døgnfold i sommer, kan det være, at du får udfordringer med at holde dens idealvægt, særligt i perioder hvor der er rigtig meget græs. Læs disse syv tips til at holde hestens vægt i skak, så den ikke bliver overvægtig og risikere at blive forfangen

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Overvægt hos heste er et udbredt problem. Det opstår når, hesten indtager for mange kalorier og for meget energi i forhold til, hvor meget energi hesten forbrænder, præcis som det sker hos mennesker. Overvægt forøger hos heste risikoen for forfangenhed eller laminitis, som i værste tilfælde kan føre til hestens død. Det er derfor absolut vigtigt at holde vægten hos hesten under kontrol.

En metode til at holde vægten nede er at sætte restriktioner på græsindtaget hos hestene. Pat Harris der er dyrlæge, PhD, og specialist i ernæring hos heste og bosat i England, har studeret tre forskellige metoder til at reducere, hvor meget græs hesten spiser i løbet af en græsnings sæson. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

På baggrund af Pat Harris' studie har foderfirmaet Spillers i England opstillet syv tips til at styre hestens vægtøgning, og hjælpe hesten sikkert gennem græsningssæsonen. Se dem nedenfor:

  • Installer et stribegræsningssystem: Små folde er bedst til at begrænse græsningsarealet, men hegnet skal flyttes dagligt.
  • Luk hesten ud om natten: Græsset indeholder mindre sukker og fructan om natten end det gør om dagen.
  • Pas på med at begrænse tidsrummet hvor hestene kan græsse. Specielt ponyer lærer hurtigt at de skal maksimere deres græsindtag på kortest mulige tid, og de kan spise op til 40 procent af deres daglige behov på lidt under tre timer.
  • Brug færre dækkener: Færre eller ingen dækkener, vil tilskynde hesten til at tabe sig, ved at skulle holde sig varm.
  • Prøv en græsningsmundkurv: En mundkurv kan reducere hestens græsindtag med op til 80 procent, men den skal være rigtigt tilpasset. Det er vigtigt at hesten har mulighed for at drikke med mundkurven på, og hesten skal vænnes til at bruge den, før man efterlader den på i flere timer i løbet af en dag. En mundkurv må aldrig bruges døgnet rundt. Forsæt med at holde øje med hestens vægt, da nogle heste og ponyer stadig kan tage på selv med en mundkurv på. 
  • Giv et alternativ til græs: For heste og ponyer der er i høj risikogruppen, så kan det være en ide at fjerne dem helt fra græsset, og give dem et alternativ til græs, i form af et passende grovfoder som har et lavt indhold af sukker og stivelse.
  • Motioner hesten: Regelmæssig motion vil holde hesten på den slanke linje og understøtte en sund forbrænding.

Læs mere om studierne her.

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner