Ekspert advarer om forfangenhed

05-06-2026 06:58

Trine Askjær-Jørgensen

Forfangenhed er en af de mest almindelige sygdomme hos heste og kan få livslange konsekvenser for dem. Alene i Danmark rammes godt 1.500 heste hvert år. Forebyggelse er vigtigt og kan forbedre tusindvis af hestes velfærd, understreger ekspert

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

– Forfangenhed er en meget alvorlig sygdom blandt heste, både set fra et dyrevelfærdsperspektiv og på grund af risikoen for hestens liv. Selv hvis du formår at stoppe denne smertefulde sygdom, kan det tage op til et år, før hovens stabilitet er genoprettet, og hoven er helet, siger Johan Bröjer, professor i intern medicin ved SLU.

Han påpeger, at nogle hesteracer har højere risiko for at udvikle forfangenhed, også kaldet laminitis, men at alle typer heste kan blive påvirket, enten på grund af unormal insulinregulering eller genetiske forskelle. Alder kan også påvirke årsagen til sygdommen.

– Jeg har set heste helt ned til to år med alvorligt forstyrret insulinregulering og risiko for forfangenhed, men oftest diagnosticeres sygdommen omkring 10-15-års alderen, siger Johan Bröjer.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Sanne Kolind

Risiko stiger i græsningssæsonen
Nøglen er forebyggelse, så hestene ikke behøver at lide under voldsomme smerter. Risikofaktorerne, der udløser laminitis, omfatter hovedsageligt overfodring eller rig græsning samt mangel på motion, hvilket fører til fedme og insulinresistens.

– De fleste heste får for lidt motion i forhold til deres foderindtag, og foderet er ofte for næringsrigt. For heste er en senere høst at foretrække for at få grovere foder og holde energiindholdet nede, siger Johan Bröjer.

Agrias skadestatistikker viser, at antallet af tilfælde af laminitis stiger i løbet af sommeren.

Copyright Ridehesten.com
For nøjsomme hesteracer kan det være nødvendigt med begrænset adgang til græs. Foto: Ridehesten.com/Trine Askjær-Jørgensen

Johan Bröjer mener, at for en typisk hest uden forstyrret insulinregulering er græsning fint, men for dem med forstyrrede insulinreguleringer bliver det simpelthen for meget mad.

– En eng eller skovgræsning med begrænset fodertilgængelighed kan være egnet til en hest med kun let forstyrret insulinregulering. For de fleste heste med forstyrret insulinregulering skal foderet kontrolleres meget omhyggeligt, og græsning er som regel ikke en sikker måde at styre hestens kost på, siger han.

Gå ikke glip af denne informative samtale mellem Anki Yngve og professor Johan Bröjer på podcasten Telling Tails, som produceres af Agria Forskningsfond og findes i flere europæiske lande i flere sprogversioner. For at gøre indholdet tilgængeligt for så mange som muligt er podcasten oversat med hjælp fra AI-teknologi.

Telling Tails er tilgængelig på Spotify, Apple Podcasts og agria.dk.

Copyright Ridehesten.com
Anki Yngve, vært på Telling Tails, taler om forfangenhed hos heste med professor Johan Bröjer fra SLU. Foto: Agria

/Pressemeddelelse

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner