Ute Lehmann: Vi skal være bedre til at forstå hestens sprog

18-07-2018 14:33, af Marie Helene Rigård Rohleder

Til kursusdag på Dyrehavegaard med Ute Lehmann lærte deltagerne at trække vejret, træne én ting af gangen og forstå hestens ‘calming signals’. Disse trin er vejen til et harmonisk samarbejde, mener Ute Lehmann

Copyright Ridehesten.com
Ute Lehmann

Heste har brug for at være grounded. Forbundet til jorden i ro og tryghed. Ligesom os mennesker. Vi skal blive bedre til at lytte til vores hest og forstå de høflige små signaler, som de konstant sender i vores retning med deres kropssprog.

Det var den gennemgående røde tråd til kursusdagen på Dyrehavegaard i Lyngby i juni med den anerkendte hestetræner Ute Lehmann fra Horse in Harmony.

For Ute Lehmann er oversætteren.

Hun er ligesom den ihærdige tysklærer fra folkeskolen, der indtrængende forsøger at lære eleverne huskeremsen om forholdsord, der altid styrer akkusativ.

Til dagens lektion er det ikke tysk, men hestesprog som Ute Lehmann rutineret oversætter til de opmærksomme tilhører.

For hun stræber efter harmoni. Harmoni mellem hest og menneske.

“Der mangler mere viden og forståelse for hestens sprog i Danmark. Vores samvær med hesten handler om at skabe et trygt miljø, hvor hesten er tilpas. Vi skal tage ansvar for vores hests trivsel og lære at forstå dens sprog,” siger Ute Lehmann.

Copyright Ridehesten.com
Ute Lehmann træner kursushesten Fernando.

Formålet først
Ute Lehmann skal mærke hesten. Derfor starter hun også kursusdagen på Dyrehavegaard i Lyngby med at gå rundt på banen med de seks forskellige heste, som kursisterne har medbragt.

Derefter giver hun sig i kast med de udfordringer, som kursisterne ønsker, at hun lægger sit trænede øje på.

Den farlige vandslange, et stopsignal der ikke virker, longeringens grundtrin og spanske skridt står blandt andet på dagens program. De seks kursister får undervisning om formiddagen, derefter frokost og en times teori, og så undervisning igen om eftermiddagen.

“Jeg spørger altid mine elever om: Hvad er formålet? Formål og motivation går hånd i hånd, og du kan ikke bede din hest om en øvelse, hvis du ikke selv er motiveret. Først når du selv kan se formålet, kan hesten engagere sig,” siger Ute Lehmann.

Copyright Ridehesten.com
Ute Lehmann træner med Vestervangs Wictor, som sammen med sin ejer deltog på kurset.

Ro på!
Den første hest, som kommer i Ute Lehmanns kyndige hænder, er en 7-årige hoppe, der har svært ved at stå stille. Hoppen tripper rundt og vrinsker efter sine foldkammerater. Fokus er væk.

I sådan en anspændt situation er det først og fremmest vigtigt, at rytteren forholder sig i ro.

Ute Lehmann stiller sig midt på banen med let bøjet knæ og trækker vejret helt ned i maven. Hun sænker skuldrene og står stille. Helt roligt.

“Det handler om, at vi får hesten til at slippe bekymringerne udefra. Hesten skal have fokus på dig og stole på, at når du viser, at der er ikke noget at bekymre sig om henne i højre hjørne, så er det rigtigt,” siger Ute Lehmann.

Hun går rundt med den nervøse hoppe, som langsomt falder mere til ro. Stop, gå, stop. Korte stop og så et par skridt baglæns. Hesten bliver langsomt mere opmærksom og fokuseret.

Copyright Ridehesten.com
Fernando med sin ejer Ane Bøiehøj træner vandgrav.

Jordarbejde og grundpositioner
Ute Lehmann arbejder med forskellige grundpositioner fra jorden af. I første grundposition går rytteren ved siden af hesten med cirka en armslængdes afstand. I anden grundposition går rytteren baglæns foran hesten.

Disse to grundpositioner demonstrerer hun ved alle kursisternes heste. Og det virker. Lige så stille falder den urolige hoppe ned og begynder at lytte til Ute Lehmann.

Det er egentlig ikke fordi, at Ute Lehmann siger så meget. Hun roser med blid stemme, og så bruger hun ellers pisken og sin krop til at flytte hesten og invitere den med rundt.

Specielt afstand er særligt vigtig for Ute Lehmann, da det i sidste ende handler om vores sikkerhed. Derfor flytter hun roligt hesten væk med pisken, når den i alt sin ihærdighed bumper ind i hende. Hun insisterer på sin afstand. 

“Husk ikke at ville for meget på en gang. Det kan stresse hestens nervesystem. Hvis hesten bliver ved med at gabe, så giv den en pause. Det er også værdifuld tid bare at stå stille med sin hest og hænge ud. Det giver ro på, og I skaber et tættere bånd sammen, fordi hesten oplever, at du lytter til dens signaler,” siger Ute Lehmann.

Copyright Ridehesten.com
Det er vigtigt, at hesten holder afstand, da det i sidste ende handler om vores sikkerhed, siger Ute Lehmann.

Calming signals hos heste
Ute Lehmann træner og underviser med fokus på den klassiske-akademiske tilgang til dressuren for at hjælpe hesten med at udvikle smidighed og styrke. Hendes træning baserer sig på moderne indlæringsteori.

Hun er meget interesseret i den nye viden og forskning omkring ”calming signals” (på dansk: dæmpende signaler) hos heste og videregiver dette til hendes elever.

Calming signals er signaler, som hesten udsender for at berolige sig selv og de omkringstående for i sidste ende at forhindre eller deeskalere en konflikt. Formålet kan være at berolige både sig selv og modparten.

Ute Lehmann henviser til den helt nye bog “Language Signs & Calming Signals of Horses” af Rachaël Draaisma, som er en hollandsk kvinde, der har forsket i både hundens og hestens sprog.

Under frokosten til kursusdagen på Dyrehavegaard fortalte Ute Lehmann engageret om bogen, og hvilke nye perspektiver den har givet hende på hestens sprog.

Eksempler på calming signals hos heste er blandt andet: tygge, gabe, store næsebor, runde øjne, blinke meget og at vende blikket, hovedet eller hele halsen til siden.

Hvis du eksempelvis oplever, at din hest vender hovedet væk fra dig, når du vil give den hovedtøj på, så kan det være et calming signal. Hesten beder os ofte om at skrue tempoet ned og slappe af.

Hvis Ute Lehmanns heste vender hovedet, hals eller hele kroppen væk, når hun vil give den hovedtøj på, så går hun nogle skridt tilbage og afventer. Det er vigtigt at tage tingene i hestens tempo, så begge parter føler sig hørt.

Når hesten så vender hovedet tilbage igen, prøver Ute Lehmann at nærme sig med hovedtøjet. Denne gang langsommere.

Hun tilføjer: ”Calming signals bliver vist, både når hesten oplever en anspændthed der stiger eller når hesten giver slip i en anspændthed. Eksempelvis når hesten tygger eller gaber, efter den har fået hovedtøj af.”

Skab begejstring i din træning
Der er mange forskellige grene i hesteverdenen, som vi hver især kan lære noget af. For Ute Lehmann handler det om at skabe begejstring i træningen med hestene.

Hun arbejder meget fra jorden. At gå en tur med hesten er ikke bare at gå en tur. Alt, hvad du laver med din hest, har en eller anden grad af træning over sig, fordi det er dig, som styrer tempo og retning, mener Ute Lehmann.

“Lad hesten byde ind! Ellers bliver det kun 100% lydighed i din træning. Vi skal også være afventende og lyttende og reagere på det, som hesten tilbyder. I friarbejde, hvor du slipper hesten fri på banen, er det jo kun frit arbejde, hvis hesten også får lov til at komme med nogle forslag,” siger Ute Lehmann.

Tag det roligt og øv dig i at lytte til din hest
Om formiddagen på kurset på Dyrehavegaard i Lyngby er Ute Lehmann meget aktiv på banen. Hun har i langt højere grad fat i kursisternes heste end, hun har om eftermiddagen. Der sker en mærkbar udvikling i løbet af dagen.

Den nervøse 7-årige hoppe, som om formiddagen vrinskede og trippede rundt, er blevet mere rolig, og ejeren går nu helt selv rundt og øver stopsignal med sin hest.

Kursisterne har fået en større forståelse for, hvordan Ute Lehmann træner heste, og det gør eftermiddagens undervisning til en stor fornøjelse at se på. Hvor Ute Lehmann roser alle ekvipager for det imponerende arbejde.

“Alle ekvipager har været rigtig gode at arbejde med. Vi har arbejdet meget med styrke og balance, for det er en forudsætning for, at vi kan få energi og begejstring i vores træning af hesten. Men først og fremmest skal energien komme fra os selv,” siger Ute Lehmann, og tilføjer til sidst:

“Vi kan lære hesten mange ting, fordi vi giver os tid, trækker vejret og forstår hestens sprog.”

 

FAKTABOKS om Ute Lehmann

- Født i Tyskland i 1968

- Uddannet pædagog i 1992

- Starter som selvstændig hestetræner og underviser i Danmark i 1998.

- Udvikler konceptet “Horse In Harmony” i 2004

- Uddanner sig til coach (ICC) i 2005

- Udgiver bogen “I harmoni med hesten” i 2009

- Starter “Horse in Harmony” træner-uddannelsen i 2014

- Udgiver bogen “Kunsten at ride uden bid” i 2016

Artiklen er første gang udgivet på everhorse.dk, som ejes af Mediehuset Wiegaarden, der også driver ridehesten.com 

Læs også

Hvorfor er jordarbejde vigtigt?

28-04-2020 16:48, af Marie Helene Rigård Rohleder

Et træ kan ikke vokse uden sine rødder - Ligeså kan relationen mellem hest og rytter heller ikke styrkes, hvis den ikke har et fundament at stå på. Dette fundament opbygger hestetræner Ute Lehmann gennem jordarbejde. Se videoen her, hvor hun forklarer, hvordan relationen kan styrkes, hvis vi bliver bedre til at lytte og have tålmodighed med vores heste

Stop op og lyt til hvad din hest fortæller dig

05-04-2020 16:00, af Marie Helene Rigård Rohleder

Hvad kan du gøre for, at din hest har LYST til at være sammen med dig? Og hvad betyder det egentlig, når hesten yder modstand i din træning? De to spørgsmål forsøger hestetræner Ute Lehmann at gøre os klogere på i videoen her 

Ute Lehmann vil give hesten stemmeret (video)

07-02-2020 16:00, af Marie Helene Rigård Rohleder

Tålmodighed, tryghed og samspil mellem hest og rytter er fokuspunkterne i Ute Lehmanns træning. Hun holder foredrag til Hingstekåring i Herning, hvor hun vil åbne døren ind til en nytænkende måde at træne og være sammen med sin hest på 

Daniel Cassøe til Barthahus

28-06-2017 08:10, af Camilla Tiefensee Schrøder

Daniel Hald Cassøe og den nordsjællandske rideklub Barthahus Rideklub har indgået et samarbejde omkring springundervisning

Ny hjemmeside til iFEED

29-05-2016 12:05, af Tonya Bille Nielsen

I samarbejde med Go2Net som er en del af Wiegaarden Media ligesom Ridehesten og Ridehesten.com, har iFEED fået opgraderet deres hjemmeside

Dressur-workshop

20-05-2010 09:13, af Maja Golles
Lerbæk Rideklub i Frederikshavn afholder i samarbejde med Mette Birkholm dressur-workshop med fokus på programridning 1. juli – 3. juli 2010 (uge 26)

Første gang på dyrskue: Hvad gør jeg?

02-05-2018 10:58, af Marie Helene Rigård Rohleder

Kathrine og DV-hoppen Majesty skal på dyrskue for første gang. Masser af miljøtræning og struktureret planlægning er en del af forberedelserne til sommerens hestefest

Aftenarrangement med Højgård og Katrinelund

19-03-2018 19:47, af Thomas Bach Jensen
Avl|

Højgård Hestepraksis Mors afholder på onsdag et spændende aftenarrangement i samarbejde med Katrinelund Hingstestation

DRF og DI fortsætter samarbejdet

08-01-2016 15:44, af Thomas Bach Jensen

En ny associeringsaftale mellem Dansk Ride Forbund og Dansk Islandshesteforening (DI) er på plads, og begge organisationer ser frem mod et godt samarbejde om bl.a. TREC, miljø og stævnedeltagelse.

Sådan løsgør du unghesten i højre side

09-10-2017 07:59, af Cecilia Lindahl

En stor del af håndteringen af heste foregår fra venstre side, men det kan få en konsekvens for smidigheden i højre side

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Marie Helene Rigård Rohleder

Webredaktør og nyhedsvagt

Marie Helene Rigård Rohleder

mhr@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Berider Finn Greve er gået bort

07-08-2020 07:00, af Marie Helene Rigård Rohleder

En af Danmarks mest anerkendte dressurtrænere Finn Greve er gået bort 

Fra styrt til sejr i DM i distance

09-08-2020 08:35, af Annika Knudsen Lorentsen

Vi har netop snakket med Anne Wejlemand Nielsen, som i går aftes red sejren hjem ved DM i distance hos Sportsrideklubben, med et ridt der tog lige over 10 timer. Det var en dramatisk dag for Anne, som heldigvis endte med stor lettelse og glæde

Møgelvang Ferrari til Nordentoft Equestrian

12-08-2020 11:02, af Annika Knudsen Lorentsen

Nordtoft Equestrian har investeret i den talentulde 7-årige vallak, som de håber at kunne uddanne til den internationale dressurscene, en uddannelse der sker i samarbejde med Severo Jurado Lopez

Juniorrytterne klar til EM i Ungarn

10-08-2020 09:40, af Annika Knudsen Lorentsen

I dag starter EM for juniorrytterne i Ungarn med holdkonkurrencen. De danske ryttere er klar til at forsvare det danske flag, fortæller Frederikke Gram Jacobsen, som er en af rytterne på det danske juniorhold

DRF: Opdaterede anbefalinger vedr. stævneafvikling

12-08-2020 08:58, af Annika Knudsen Lorentsen

Mange havde set frem til at forsamlingsforbuddet blev hævet fra 100 til 200, men det er desværre ikke tilfældet, og samtidig er der sket en række ændringer i forhold til måden forbuddet skal tolkes på

Søren Pedersen har brækket benet

08-08-2020 19:22, af Britt Carlsen

I denne weekend er Imke og Søren Nørgaard Pedersen vært for et stort stævne på deres smukke rideanlæg nær Wildeshausen i Tyskland. Søren kom i dag ud for et uheld på opvarmningen, og nu er han på krykker

Camilla Fliedner Ernst suveræn ved Falsterbo!

12-08-2020 13:31, af Annika Knudsen Lorentsen

En glad og tilfreds Camilla Fliedner Ernst har i dag vundet 5-års finalen ved det prestigefyldte stævne, Falsterbo Horse Show, og ikke nok med det, så sikrede hun sig også andenpladsen i 6-års finalen. Linnea Erricson-Carey har ligeledes redet flere placeringer hjem, blandt andet en andenplads i 4-års finalen

Holdsølv til juniorytterne i Ungarn

11-08-2020 14:15, af Britt Carlsen

De danske juniorryttere red holdsølvet hjem ved EM i Ungarn i dag, hvor deres nærmeste konkurrenter Tyskland tog en sikker guldmedalje, mens Danmark og Holland kæmpede om sølvmedaljen

EM i Ungarn: Tre danskere klar til Kür

13-08-2020 14:14, af Annika Knudsen Lorentsen

I dag red de dygtige danske juniorryttere deres individuelle program, og selvom det ikke blev til danske medaljer, lykkedes det Danmark at kvalificere det maksimale antal ryttere til morgendagens Kür. En præstation, som landstræner Dennis Fisker er meget stolt af

Anders Hoeck sikkert i front i juniormesterskabet

07-08-2020 20:54, af Annika Knudsen Lorentsen

Ved mesterskabsstævnet hos Ringsted Sports Rideklub har også juniorrytterne været i aktion i deres første klasse ved Agria DRF Mesterskabet 2020, og her har Anders Uve Sjøbeck Hoeck lagt sig sikkert i front