Hvorfor er jordarbejde vigtigt?

28-04-2020 16:48

Marie Helene Rigård Rohleder

Et træ kan ikke vokse uden sine rødder - Ligeså kan relationen mellem hest og rytter heller ikke styrkes, hvis den ikke har et fundament at stå på. Dette fundament opbygger hestetræner Ute Lehmann gennem jordarbejde. Se videoen her, hvor hun forklarer, hvordan relationen kan styrkes, hvis vi bliver bedre til at lytte og have tålmodighed med vores heste

Copyright Ridehesten.com
Ute Lehmann. Foto: Katja Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Du kan ikke bygge en dyb relation til din hest udelukkende gennem ridning. Det mener hestetræner Ute Lehmann fra Horse in Harmony. 

Ute Lehmann har gennem mange år opbygget en systematisk grunduddannelse for hest og rytter, som indeholder en række basisøvelser - helt grundlæggende træning som man øver med sin hest fra jorden af.

Herefter kan man bygge ovenpå, sætte sig op på hesten og finpudse kronen af værket. Men et træ kan heller ikke vokse uden sine rødder. 

– Når kommunikationen mellem hest og rytter flyder og er rar at være i, så er der også større chance for, at hesten har lyst til at være med, når vi så sætter os op på den, fortæller Ute Lehmann. 

Se videointerviewet her, hvor Ute forsøger at forklarer, hvordan vi ved hjælp af tålmodighed og vilighed til at lytte til vores hest, kan opbygge en tillidsfuld relation til vores hest, hvor hesten har LYST til at være sammen med os.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvis du vil læse mere om, hvilke konkrete øvelser Ute Lehmann laver med sine heste fra jorden af, så klik her og læs artiklerne på hendes hjemmeside. 

Til Dansk Varmblods Hingstekåring holdt hestetræner Ute Lehmann fra Horse in Harmony et foredrag under Ridehestens foredragsrække "Udvid din horisont med Ridehesten".

Ute Lehmann er hestetræner, underviser, coach og stifter af træneruddannelsen Horse in Harmony.
Idag træner og underviser hun med fokus på den klassiske-akademiske tilgang til dressuren for at hjælpe hesten med at udvikle smidighed og styrke. Hendes træning er baseret på moderne indlærings-teori. 

Ute Lehmann arbejder på at give hesten en stemmeret i træningen. Gennem tålmodighed, tryghed og samspil forsøger hun at åbne døren ind til en nytænkende måde at være sammen med sin hest på. 

Se også videoen her, hvor vi har interviewet Ute Lehmann om, hvad hun helt præcist mener, når hun vil give hesten stemmeret. 

Se flere videoer med vores foredragsholdere og udvid din horisont på Ridehestens YouTube-kanal her. 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen