UVM-iagttagelse på Blue Hors

28-06-2021 16:54

En ekstraordinær UVM-iagttagelse blev i weekenden afholdt under Blue Hors Sommerfestival forud for den endelige UVM-udtagelse, der finder sted den 14. juli på Vilhelmsborg

Nyheden fortsætter efter annoncen

I år afholdes UVM i dressur i dagene 25.-29. august i Verden, Tyskland, og den danske udtagelse til UVM-stævnet vil foregå tirsdag den 13. juli og onsdag den 14. juli på Vilhelmsborg. Et sammenfald af stævner gør, at nogle ryttere er forhindret ved udtagelsesstævnet, fordi de bl.a. deltager i OL-træningslejr, CDIO i Falsterbo eller EM i Valencia (ungrytter).

Derfor blev der i weekenden afholdt en ekstraordinær UVM-udtagelse under Blue Hors Sommerfestival udelukkende for Anne-marie Hosbond, Carina Nevermann Torup, Emma Ahlberg, Jan Møller Christensen, Maria Anita Andersen, Nadja Aaboe Sloth, Nanna Skodborg Merrald, Sara Aagaard Hyrm, Selina Solberg Vittinghus, Silje Bakken, Susanne Barnow og Tania M. Joensen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

UVM-udtagelseskomitéen bestående Birthe Lyder Nielsen, Gunilla Nyman og Dennis Fisker så ekvipagerne i 5-, 6- og 7-års klasserne lørdag og søndag og medtager deres indtryk og notater til den endelige udtagelse. Efter hvert ridt fik rytteren en snak med Dennis Fisker, der efterfølgende i korte træk fortalte publikum om dommernes indtryk, og hvor ekvipagens udfordringer lå.

Vel mødt på Vilhelmsborg den 13. og 14. juli 2021.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen