UVM udtagelse - det rene luksus

28-08-2016 18:22

Britt Carlsen

I forbindelse med med Dansk Varmblods Equsana Eliteskue blev der også afviklet Dansk Hesteforsikring Youngster Cup med udtagelse til UVM på Zangersheide og det blev et helt luksusproblem for udtagelseskommiteen, da der i år er flere, særdeles velspringende kandidater

Copyright Ridehesten.com
Rikke Haastrup Kristensen sejrede i Dansk Hesteforsikring Youngster Cup for 5-års på First Choice HT, og det gav også billet til UVM på Zangersheide, Merethe Leth overrakte præmier for Dansk Hesteforsikring.

Dansk Hesteforsikring Youngster Cup i springning på Vilhelmsborg bruges også som den endelige udtagelse til UVM på Zangersheide, og det er igen i år Lars Nørgaard Pedersen og Kristian Skovrider, som har udpeget kandidaterne. Kristian Skovrider fortæller, at det i år var et luksusproblem, at der var så mange, så velspringende kandidater, især i klassen for 5- og 7-års heste. 
Dansk Hesteforsikring Youngster Cup for 5-års blev vundet af Rikke Haastrup Kristensen og First Choice HT e. Favorit Ask, og hun fik også billet til Zangersheide. Det samme gjorde: Wi Fabregás e. Favorit Ask redet af Søren Møller Nielsen, Fendi Ask e. Favorit Ask redet af Karen Rohde og Fastina e. Favorit Ask redet af Kim Kristensen. Som reserve: Engerupgaards Cezanne e. Balou du Rouet redet af Mille Bisgaard og Beyond Fellow Dancing K e. Party Dance redet af Sandra Enemark.

- Det er en meget flot årgang 5-års heste, fortæller Kristian Skovrider, der omvendt bemærker, at holdet af 6-års heste er lidt mærket af, at flere heste er solgt ud af landet. 

6-års youngster og UVM udtagelse
Vinder af Dansk Hesteforsikring Youngster Cup for 6-års blev Robin Grauff Jacobsen og Hattrick e. Heartbeat, desværre var hesten ikke tilmeldt udtagelsen til Zangersheide, og kan derfor ikke komme i betragtning til UVM. Istedet blev sidste års finalist Søren Møller Nielsen og Hiphop Ask e. Ci Ci Senjor Ask udtaget sammen med Hecas Catana e. Catoki redet af Kirstin Skjoldshøj, Syvhøjegårds Hurrycane Dice e. Diamant de Revel redet af Rikke Rothe Nielsen og Medina e. Bonaparte Z redet af Thomas Pihl Jensen. Som reserver: Bredvig Christa e. Cris Ask redet af Helena Irmand Nielsen og Diamant de Solitaire e. Diamant de Revel redet af Lars Birkedal.

Copyright Ridehesten.com
Kim Kristensen blev udtaget i 7-års klassen på Albert K e. Heartbeat.

Stærkt 7-års hold
- Vi har aldrig haft så stærkt et 7-års hold, fortæller Kristian Skovrider om udtagelse af hestene i den ældste UVM årgang. Vinder af Dansk Hesteforsikring Youngster Cup for 7-års blev Kathrine Nielsen og Pontiac Nørgaard e. Heartbeat, som blev første reserverytter til UVM. Kim Kristensen og Albert -K e Heartbeat, Lars Kragh Iversen og Hiteck e. Heartbeat, Play Girl e. Party Dance redet af Anica Kristoffersen samt Lillebebegårds Amaflair e. Amarone redet af Georgia Timmermann blev udtaget til UVM og Ulrik Kjær/Ullerups Carlos e. Crelido blev anden reserve. 

- Det er udelukkende rutinerede ryttere vi har med til UVM på Zangersheide i år, så vi stiller med et stærkt hold, især i klassen for 5- og 7-års heste, vurdere Kristian Skovrider. 

Se alle resultater HER

Copyright Ridehesten.com
Vinder af Dansk Hesteforsikring Youngster Cup for 7-års blev Kathrine Nielsen og Pontiac Nørgaard.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner