Vilhelmsborg Open atter i gang

22-01-2016 19:54

Sanne Kolind

I dag startede det 3-dages stævne på Vilhelmsborg. Der rides klasser for junior og children, samt guld-, sølv- og bronzetur for ponyer. Guldturen for ponyerne er samtidig kvalifikation til Baltic Cup

Koldt var det på Vilhelmsborg i dag, og man skulle tro rytterne red for at holde varmen. I hvert fald var der skruet op for tempoet og mange ryttere red nogle utrolig hurtige runder i dagens klasser.

For de ventende ryttere og tilskuere var der rig mulighed for at gøre sig nogle gode kup i de forskellige udstyrsstande der var i hallen.
Morgenen startede ud med sølvtur for kat. 3. hvor Caroline Amalie Bak Attermann vandt sammen med Stald Tor’s Flying Surprice i tiden 46,05 sek. 2. pladsen gik til Caroline Sand Bugge og Whitney. De red i tiden 46,84 sek. 3. pladsen gik til Selma Talarek og Angel i tiden 47,24 sek.
For kat. 2 var det meget tæt i toppen. 1. pladsen gik til Pernille Harritslev Dam Christoffersen og Steendieks Darco. De red med 0 fejl i tiden 47,45 sek. Louise Møller Nielsen kom tæt på, men måtte tage til takke med 2. pladsen, da hun sluttede en fejlfri runde i tiden 47,63 sek. Endnu tættere var der til nr. 3, Freja Høyer Pedersen og Sabrina Fair, der red med 0 fejl i tiden 47,76 sek.
1’er ponyernes sølvtur blev vundet af Kamille Ladefoged Rasmussen og Zirina i tiden 52,53 sek.
2. pladsen blev indtaget af Frida Bjerg Pedersen og Tarzan i tiden 53,25 sek., mens 3. pladsen gik til Mathilde Boldreel og Bæklunds Arquette i tiden 54,04 sek.

Copyright Ridehesten.com
Olivia Hundborg Dresler og Flashy Gold Finch
Copyright Ridehesten.com
Freja Høyer Pedersen og Sabrina Fair
Copyright Ridehesten.com
Maria Barnewitz Schou og Bodyguard

I skrivende stund er bronzeturene i gang. Kat. 2 og 3 er afviklet. Klassen for kategori 3 blev vundet af Camilla Holmegaard på Million Dollar Baby i tiden 47,24 sek. Nr. 2 blev Malin Marie Haugaard og Oldcastle Sylvester i tiden 47,86 sek. Mathilde Thornber Thøgersen og Icara blev nr. 3 i tiden 48,02 sek.
For kat. 2 blev vinderen Line Busk Heltborg og Jazz i overbevisende stil. De red fejlfrit i tiden 44,54 sek. Nr. 2 og 3 blev Lærke Isabell Godsk. Først på Stald Fox’s Nr. Fox i tiden 47,50 sek. og derefter på Siska i tiden 48,39 sek.

Children og juniorer slutter aftenen af med LA1* og MB1*.

Resten af weekenden fortsætter med masser af ridning, så der er rig mulighed for at komme på ’Borgen’ og se de mage equipager.

Se resultater og følg med live her: 

Billeder fra fredag kan ses på hjemmesiden i løbet af Mandag

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen