77,9% til Agnete Kirk og Zatchmo i kür

14-03-2020 09:07

Camilla Tiefensee Schrøder

Agnete Kirk Thinggaard kom på femtepladsen med 77,975% i fredagens Nations Cup Grand Prix Freestyle, som blev afviklet ved Global Dressage Festival i Wellington

Copyright Ridehesten.com
Agnete Kirk Thinggaard og Blue Hors Zatchmo scorede bl.a. højt på deres pirouetter i fredagens kür i Wellington. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sent i aftes dansk tid blev CDIO3* Nations Cup Dressage Grand Prix Freestyle afviklet ved det Global Dressage Festival, og det blev med endnu en sejr til Steffen Peters og Suppenkasper e. Spielberg/Krack C. Ekvipagen, som vandt med en score på 81,535% vandt hermed deres 11. sejr ud af deres sidste 11 starter ved det internationale stævne i Wellington.

Femtepladsen gik til Agnete Kirk Thinggaard og Blue Hors Zatchmo e. Blue Hors Zack/Donnerhall (opdr. Günter og Inge Bastian), som opnåede 77.975% med flere 8-taller og endda et enkelt 9-tal for deres pirouetter.
– Jeg har været meget stolt af min hest i den her uge, skriver landsholdsrytteren på facebook. Hun synes, Zatchmo har gjort et formidabelt stykke arbejde denne uge, hvor de sammen opnåede 72.739 % i Grand Prix og 74.128 % i Grand Prix Special og dermed også sikrede det danske hold en trejdeplads i Nations Cuppen.

Freestylen i går var en del mere anspændt for Zatchmos vedkommende, fortæller hun. – Men han bliver stærkere, får mere selvtillid og er helt bestemt på rette vej. Vi har bare brug for lidt mere tid til at få detaljerne på plads, skriver Agnete Kirk Thinggaard.

Signe Kirk Kristiansen sluttede som nummer 11 i freestylen med 72.005% på Her Highness O e. Hohenstein/Welmeyer.

Se resultatlisten

Nyheden fortsætter efter annoncen

Stævne aflyses fra på mandag
Global Dressage Festival har sammen med Winter Equestrian Festival i Wellington meldt ud, at alle stævneaktiviteter stopper fra på mandag pga. situationen med coronavirus.

Opdatering 10.28: Det fremgik tidligere af denne nyhed, at klassen blev afviklet uden tilskuere, men dette har vi siden fået oplyst, ikke var korrekt.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen