Adam fortsætter som selvstændig

15-08-2022 18:37

Annika Knudsen Lorentsen

Adam Sparlund Olesen afsluttede tidligere på sommeren sin uddannelse til berider, og nu fortsætter han ridekarrieren som selvstændig sammen med sin partner Julie Thomsen

Copyright Ridehesten.com
Adam foran stalden hvor hans heste står. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 16. juni afsluttede Adam Sparlund Olesen sin uddannelse til berider med et bestået eksamen indenfor både springning og dressur. Livet efter uddannelsen, hvor han har været i lære hos Bjarne Mark Jensen og Jesper Haastrup Kristensen, fortsætter som selvstændig i Rødding.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi kommer til at drive vores egen forretning, hvor vi har lidt heste i ridning, og hvor mit fokus vil være på undervisning og salg. Jeg håber på at få en hverdag, hvor jeg kan producere gode rideheste, og hvor jeg stadigvæk vil være afsted til de fleste stævner, forklarer Adam og fortsætter: 

– Derudover brænder jeg for undervisning og udvikling, så det kommer jeg til at bruge mere tid på, end jeg har kunnet før. Allerede nu har jeg et par steder, hvor jeg kører ud og undervisning i Jylland, og det er også muligt for elever at komme til os. 

Copyright Ridehesten.com
Adam Sparlund Olesen. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen