Bækgaarden Horse Festival klar til start

05-07-2022 15:03

Annika Knudsen Lorentsen

I dag ankommer mange heste og ryttere til Bækgaarden mellem Skanderborg og Låsby, da resten af ugen byder på landsstævnet Bækgaarden Horse Festival, hvor der er mange spændende klasser på programmet. Publikum er meget velkomne, og der vil uden tvivl blive spændende ridning at se, når rytterne skal dyste om de flotte præmier, der uddeles ved stævnet

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange af de danske springryttere samles i denne uge på Bækgaarden, hvor der ligesom i sidste uge, afholdes stævne. Denne uge byder på landsstævne for heste, som afholdes under navnet Bækgaarden Horse Festival.

På programmet er klasser fra LA1* 115 cm til S2* 150 cm, og der er ligeledes klasser for ungheste, ligesom stævnet byder på det traditionelle Derby. Derbyklassen afholdes lørdag eftermiddag, og her skal ekvipagerne blandt andet forcere en banket, springe over hegnet fra den ene bane til den anden og springe spring i skoven. I denne klasse er TG HorseBoxes som sædvanligt sponsor, og til vinderen er der et lækkert stævneskab, ligesom der bliver redet om en præmiesum på hele 25.000 kroner til vinderen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den store Stutteri Ask Grand Prix på 150 cm, som ligeledes afholdes lørdag, bliver uden tvivl spændende at følge, og her rider rytterne også om flotte præmier fra stævnets sponsorer.

Alle dage byder på spændende ridning, og publikum er selvfølgelig velkomne under hele stævnet.

Følg start- og resultatlister. 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen