Baltic Cup skydes i gang på Riders

08-04-2024 15:23

I denne uge skydes 2024-sæsonens Baltic Cup i gang på Riders Cup i Herlufmagle. Stævnet, der har til formål at introducere de unge ryttere til internationale stævner

Copyright Ridehesten.com
Carmen Andrea Viskjer-Roed fra Norge i sadlen på FH. Contador e. Cortado/ Vikarien's Jolyon (opdr. Rikke Schou). Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø Olsen.

På torsdag den 11. april 2024 bliver årets første afdeling af Baltic Cup sat i gang på den flotte udendørsbane hos Riders Cup i Herlufmagle. Baltic Cup er nordens største internationale springstævne for pony-, children- og junior/U25-ryttere. Stævnet afholdes for alle lande, der grænser op til Østersøen/ det baltiske hav. I år forløber stævnet over fire afdelinger i henholdsvis Sverige, Norge og Danmark, hvor det for rytterne gælder om at indsamle point til den årlige Trophy finale, der afholdes på Vilhelmsborg i december. 

Copyright Ridehesten.com
Den flotte bane på Riders Cup, der i år er vært for årets første Baltic Cup afdeling. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø Olsen.

Stævnet startes torsdag med en Mini Tour for ponyer i LA1* og afsluttes søndag med en Grand Prix S1* for ponyer. Indimellem går der klasser for både pony-, children- og junior/U25-ryttere i alt fra LB1* til Grand Prix MA1*. Alle klasser afvikles individuelt pånær Big Tour, der afholdes både individuelt og som hold, der består af tre eller fire ekvipager. Det er landsholdstræneren for hver nation, der udtager de ryttere, der skal ride holdkonkurrencen. 

Copyright Ridehesten.com
Baltic Cup afsluttes på Vilhelmsborg, hvor den samlede vinder findes. Her ses Camille Hartvig Nielsen på Captain Puck e. Contendro I/ Grosso Z. Foto: Ridehesten.com/ Aviaja Vindum Hansen.

Stævnet byder på unge ryttere fra både Danmark, Norge, Sverige og Holland, så der er lagt op til en masse god og spændende springning til årets første Baltic Cup. Startlister og resultater kan findes her.

 

 

 

 

Astrid Ø. Sørensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen