Bella Rose melder til start en sidste gang

13-08-2021 14:47

Trine Askjær-Jørgensen

Selvom den tyske dressurdronning Isabell Werth egentlig annoncerede, at hun ville pensionere sin tophest Bella Rose efter OL i Tokyo, melder hun nu ud, at de to stiller til start en sidste gang til CDIO Aachen

Copyright Ridehesten.com
Bella Rose og Isabell Werth til OL i Tokyo. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved det nyligt overståede OL i Tokyo meldte Isabell Werth ud, at hun nu ville pensionere sin tophest, 17-årige Bella Rose, men nu meddeler stævnearrangørerne bag CDIO Aachen, at hoppen kommer til start en sidste gang.

Bella Rose's afslutning på karrieren bliver altså i konkurrence. Isabell Werth fortalte Eurodressage om sine tanker til baggrund for det:

– Vi vil gerne vise en sidste gang på den internationale scene, hvad vi er i stand til at gøre til vores allersidste start.

Og tilføjede til det:

Nyheden fortsætter efter annoncen

– I Aachen føler vi os på en måde forpligtede til at give alt, hvad vi har, for at give tilbage til det meget særlige publikum dér.

Bella Rose har været med til at sikre adskillige mesterskabstitler til Tyskland gennem årene sammen med Isabell Werth, som næsten må siges at være verdens ukronede dressurdronning på baggrund af de ekstremt mange meritter, hun har opnået.

Copyright Ridehesten.com
Bella Rose og Isabell Werth til OL i Tokyo. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans

Senest var ekvipagen med til at hive OL-holdguld hjem til Tyskland og vandt en individuel sølvmedalje med en score på hele 89,65% for deres kür til OL.

17-årige Bella Rose e. Belissimo M/Cacir AA er eget af Isabell Werth og Madeleine Winther-Schulze og har sammen med Isabell Werth opnået alverdens meritter:

Fakta
Bella Rose og Werth's resultater
  • 3x individuelt sølv samt holdguld ved OL i Tokyo 2021
  • 3x individuelt guld samt holdguld ved EM i Rotterdam i 2019
  • Individuelt guld og holdguld ved WEG i Tryon i 2018
  • Holdguld ved WEG i Caen i 2014

Det var blot de største resultater. Listen er meget længere end det.

Fold up
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen