Daniels kanon-kür tog kegler

18-10-2015 15:00

Britt Carlsen

- Jeg har selv lavet koreografien på min kür, og det er en meget maskulin kür, syntes jeg, som passer godt til Hotline, fortalte Daniel Bachmann Andersen forud for dagens kür, og i dag jublede publikum over et næsten fejlfrit ridt fra deres hånd

Copyright Ridehesten.com

- Jeg syntes mine piaffe rog passage var bedre i dag end i Grand Prixen og så var han mere fremme for mig, jeg er rigtig godt tilfreds. For mig gælder det også om at vise landstræner Rudolf Zeilinger og publikum at vi er på rette vej, sagde Daniel. Han syntes det var en helt særlig fed oplevelse, at mærke publikums opbakning og jubel efter sit ridt. 

På spørgsmålet om, hvordan man forberede sig på at ride ind i sådan en heksekeddel, når det nu bare er parrets fjerde Grand Prix sammen. - Jeg har lært at tænke på at gøre det bedste inde på banen og passe på ikke at override, men det fik jeg altså alligevel gjort i dag i begge mine travøgninger, sagde Daniel med et smil men også med tydelig ærgerelse i stemmen. I begge øgningerne fik Daniel presset Hotline ud i en taktfejl, og det koster.

Målet for Daniel, som for de øvrige landsholdsryttere er, at opnå så mange points som muligt til verdensranglisten, så vi kan stille med et dressurhold ved OL i Rio. Derfor er Daniel også så glad for, at han nu har to Grand Prix heste i spil til den kommende vintersæson, hvor han i slutningen af november skal deltage ved World Cup-stævnet i Stockholm på Loxana. 

- Jeg har redet i Odense i mange år, der er vild gang i den her, det er et stævne man skal til. For os ryttere og for mange publikummer er det højdepunket på året, slutter Daniel Bachmann Andersen, der opnåede 73,75% i küren. 

Se resultatet her. 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen