Dansk 2. plads blandt ungrytterne inden finalen

27-02-2010 13:51

Maja Golles

Der er netop blevet redet Young Riders Krafft Cup med deltagelse af 4 danske ryttere ved Göteborg Horse Show. En flot dansk 2. plads blev leveret af Thomas Hougaard. I morgen finder ungrytternes finale sted
Copyright Ridehesten.com
Thomas Hougaard på hoppen La Kendra. (Foto: Ridehesten.com)

Lørdag middag bød Göteborg på Young Riders Krafft Cup på 1,40 m. Klassen blev vundet af svenske Caroline Kamensky, men med danske øjne er 2. pladsen langt mere interessant. Her befinder nemlig den danske ungrytter Thomas Hougaard sig på hoppen La Kendra. Thomas præstede en nulrunde i en flot tid. Først på 10. pladsen ser man igen de rød-hvide farver, idet Camilla Ernest med 10 fejl red sig ind på 10. pladsen på Rivaro. 12. pladsen tog Mie Daugaard Reimer/Rosina Mosebo og 14. pladsen Kasper H. Hansen på Silver. Søndag rides der Young Riders Krafft Cup Finale på 1,45 m.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen