Dansk dominans i unghesteklasse i Holland

20-01-2022 18:57

Christine Krogh Frausing
Skribent

Et hold danske ryttere er denne uge i Halland for at ride stævne i Kronenberg, og det er blevet til en del flotte placeringer i dag, blandt andet da Karen Møller Rohde og Renee Ulvsbjerg tog sig af topplaceringerne i unghesteklassen for 5- og 6-års heste

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er blevet til en del flotte placeringer i Kronenberg, Holland i dag, men særlig imponerende var det da Karen Møller Rohde i eftermiddags tog sig af både første-, og andenpladsen i unghesteklassen for 5- og 6-års heste. Førstepladsen besatte hun med Figeac Ask e. Favorit Ask/ Carano (opdr. Dorthe og Jens Lommer), da de fejlfrit i tiden 33,74 sekunder red i mål. Karen lagde sig ligeledes ind på andenpladsen med Farino Ask e. Favorit Ask/ Nekton (opdr. Stutteri Ask) da de også red fejlfrit, i tiden 34,75 sekunder.

Copyright Ridehesten.com
Renee Ulvsbjerg og Berntstein. Foto: Ridehesten.com/Anette Boe Østergaard

På en flot fjerdeplads kommer danske Renee Ulvsbjerg med hesten Berntstein e. Clarimo/ Lansing (opdr. Mathias Bernt Sørensen). Sammen red de også fejlfrit, og endte på tiden 36,43 sekunder. 

Copyright Ridehesten.com
Alexander Godsk og Happy Thoughts. Foto: Ridhesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Flere flotte danske resultater

Nyheden fortsætter efter annoncen

Danske Alexander Godsk har ligeledes brilleret, og blev placeret helt i toppen i en 130 cm klasse, hvor han med hoppen Happy Thoughts e. Messenger/ Cordial Medoc (opdr. Andreas Kamphaus) red sig ind på en flot tredjeplads. De red med 0 fejl i tiden 28,30 sekunder, hvor den hollandske vinder, Piet Raijmakers Jr red i mål i tiden 27,39 sekunder. I samme klasse var Nikoline Dresler og vallakken Chicco e. Chacco-Blue/ Cellestial (opdr. Arno Göwe) placeret som nr. 10, imens Søren Møller Rohde og Kanango Ask e. Kannan/ Quick Star (opdr. Finn Hansen blev placeret som nr. 11.

Se start- og resultatlister her

 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen