Dansk Varmblod redigerer drejebogen

22-03-2022 19:00

I kølvandet på overrækkelsen af Prinsesse Benediktes Vandrepræmie til ejerne af Heiline's Danciera er der opstået en del polemik om, hvorvidt hestens avlere burde have været til inviteret til begivenheden

Copyright Ridehesten.com
Heiline's Danciera og Carina Cassøe Krüth omgivet af Dansk Varmblods formand Jan Pedersen, Poul Thøgersen, H.K.H. Prinsesse Benedikte og Ingrid Thøgersen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Søndag formiddag under Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning blev formand Jan Pedersen kontaktet af Line Jensen og Heine Bonde Mikkelsen, Stald Heiline, og gjort opmærksom på, at de ikke havde været til stede under uddelingen af Prinsesse Benediktes Vandrepræmie til Heiline's Danciera, da de ikke havde været vidende om begivenheden. Det var de forståeligt nok både kede af og vrede over.

Opdrætterne ville gerne have vidst, at Heiline’s Danciera skulle modtage prisen, men det har altid været kutyme, at modtageren af denne pris var hemmelig helt frem til afsløringen. Prinsesse Benediktes Vandrepræmie er den eneste pris, som gives til hestens ejer ved et Dansk Varmblods arrangement, hvorfor ingen andre var informerede.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Efterfølgende har der været en del polemik om den sag på Facebook. Mange har givet udtryk for, at avlerne burde have været til stede under uddelingen. Det synspunkt er Dansk Varmblod helt enige i. Det har som sagt ikke før været en del af drejebogen at invitere avlerne, og heldigvis har vi heller ikke oplevet problemet før. Nu er drejebogen ændret, så samme situation forhåbentlig ikke opstår igen. Selvfølgelig skal avleren være til stede ved sådan en begivenhed.

Slutteligt vil vi fra Dansk Varmblod endnu engang lykønske ejer, rytter og opdrættere af denne fantastiske hoppe, som har så stor betydning for Dansk Varmblods image som et af verdens førende avlsforbund.

/Pressemeddelelse.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen