Hvem skal have Prinsessens pris?

09-02-2026 10:03

H.K.H. Prinsesse Benediktes Vandrepræmie er blevet uddelt ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning siden 2005 til en hest, der har gjort sig særligt bemærket. Hvem skal modtage prisen i år?

Copyright Ridehesten.com
Fra højre Dansk Varmblods formand Jan Pedersen, HKH Prinsesse Benedikte, tidligere ejer Claus Munkedahl, opdrætter Kristine Munch Sinding og datter Cornelia, Sanne Henningsen, som red Cassidy i championaterne samt Cassidy og Cathrine Laudrup-Dufours træner gennem mange år berider Rune Willum. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det blev helt velfortjent og meget passende en højt skattet pensionist, der sidste år under Dansk Varmblods Gallashow blev hædret med H.K.H. Prinsesse Benediktes Vandrepræmie. På storskærmen gled et helt hesteliv forbi publikums øjne. Lige fra starten som føl på marken til slutningen hjemme i stalden hos sin rytter Cathrine Laudrup-Dufour. Det er naturligvis Atterupgaards Cassidy, der er tale om. 

Dansk Varmblods formand Jan Pedersen begrundede valget af Atterupgaards Cassidy som prismodtager således: 

Hendes Kongelige Højhed, Prinsesse Benediktes Vandrepræmie tildeles hvert år en hest, som er registreret i Dansk Varmblod, og som ved sin egen præstation eller som far eller mor til konkurrenceheste har gjort sig særligt bemærket. Der er ikke mange heste, der har bidraget så meget som Cassidy til en positiv profilering af Dansk Varmblod. Derfor er det også naturligt, at han skal have denne hæder, selvom de sidste bedrifter ligger et par år tilbage

Copyright Ridehesten.com
Dansk Varmblods formand, Jan Pedersen og H.K.H. Prinsesse Benedikte. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø
Fakta
Modtagere af H.K.H. Prinsesse Benediktes Vandrepræmie

Vandrepræmien blev indstiftet i 2005 og tildeles hvert år en hest, som er registreret eller kåret i Dansk Varmblod, og som ved sin egen præstation eller som far eller mor til konkurrenceheste har gjort sig særligt bemærket.

Følgende heste har modtaget vandrepræmien: 

  • 2005: Midt-West Ibi-Light 
  • 2006: Blue Hors Don Schufro
  • 2007: Mosegårdens Dilight
  • 2008: Blue Hors Future Cup
  • 2009: Digby
  • 2010: Blue Hors Romanov
  • 2011: Michellino
  • 2012: Jonstrupgårdens Raneur
  • 2013: Exquis Clearwater
  • 2014: Millibar
  • 2015: Fitou L
  • 2016: Rapitalà
  • 2017: Sezuan
  • 2018: Fiontini 
  • 2019: Horsebo Smarties
  • 2020: Albert-K
  • 2022: Heilines Danciera 
  • 2023: Jolene Hill 
  • 2024: Blue Hors Zack
  • 2025: Atterupgaards Cassidy
Fold up
Nyheden fortsætter efter annoncen

Igen i år skal H.K.H. Prinsesse Benediktes Vandrepræmie uddeles under gallashowet ved hingstekåringen i Herning. Det er Dansk Varmblod, der udpeger prismodtageren, hvorefter Prinsesse Benedikte godkender valget. 

Sidste år kunne Atterupgaards Cassidy ikke selv være i Boxen for at blive tiljublet for sine flotte meritter, men han blev alligevel fejret på hæderlig vis. Året forinden var det Blue Hors Zack, der takkede af fra sporten ved et meget stemningsfyldt indslag, da han modtog Prinsessens pris. 

Det flotte show kan du se i videoen herunder: 

/Dansk Varmblod. 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner