Danskerne opnåede mange flotte resultater i Drammen

13-06-2022 09:30

Annika Knudsen Lorentsen

I weekenden har de danske springryttere sikret sig mange flotte placeringer ved det internationale stævne i norske Drammen, hvor både Tina Lund og Philippa Wildfang Linde har vundet en 140 cm-klasse, mens Tina ligeledes blev 5'er i 150 cm Grand Prix

Copyright Ridehesten.com
Phillippa Wildfang Linde med Fafira W. Foto: Pressefoto/Drammen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I sidste uge var en del danske springryttere til start ved det internationale stævne i Drammen, Norge, hvor det er blevet til flere flotte placeringer. 

Lørdag lykkedes det Philippa Wildfang Linde at sikre sig sejren i den 140 cm-høje 1-stjernede Grand Prix. Det gjorde hun i sadlen på den 12-årige Fafira W efter et fejlfrit ridt i både hovedrunde og omspringning. I klassen var der i alt 38 ekvipager til start. 

I det krævende Drammen-championat, som blev afviklet på en 145 cm-høje bane havde Philippa igen succes. I alt var der 32 ekvipager til start, og det lykkedes kun 20 at gennemføre, mens kun én enkelt rytter kom fejlfrit igennem. Det betød, at Philippa med sine fire fejl i sadlen på Choppine du Bidou e. Rock'N'Roll Semilly/ Aiglon Rouge opnåede en flot fjerdeplads. 

Lørdagen blev afsluttet med endnu en dansk sejr. Denne gang var det Astrid Lund Wisholm med Guardiola 4 e. Grey Top/ Grosso Z som fik dannebrog til tops, idet hun tog sejren ud af 69 ekvipager. 

Copyright Ridehesten.com
Tina Lund med Chacceldi. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tina Lund i god form søndag
I går var stævnets sidste dag, og her startede Tina Lund med at vinde 140 cm-klassen i sadlen på Chacceldi e. Chacco-Blue/ Griseldi L ud af 34 ekvipager. 

Herefter blev hun placeret på en flot femteplads i den 150 cm-høje Grand Prix i sadlen på Carallo e. San Patrignano Corrado/ Con Air 7. Ekvipagen var en ud af seks ekvipager der var fejlfrie i både hovedrunde og omspringning. 

Søndag lykkedes det Katrine Krog Stigsen at vinde 120 cm-klassen i sadlen på Casandra e. Casir Ask/ A'Khan Z (opdr. Christian Jansen). 

Resultater fra stævnet. 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen