Danskerne vandt præmier i regn, blæst og slud (video)

08-04-2022 09:18

Annika Knudsen Lorentsen

I går lykkedes det flere danske ekvipager at ride sig til flotte placeringer ved det internationale stævne på det hollandske Peelbergen Equestrian Centre, og det på trods af regn og storm, som en kort overgang måtte sætte stævnet på pause

Copyright Ridehesten.com
Gitte Dahl med Conan. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det så sort ud, da stævnet i hollandske Kronenberg en overgang måtte sættes på pause i går. Det skete på grund af vilde vejrforhold med sne og blæst, som gjorde det umuligt at afvikle udendørs stævne. Vejret blev heldigvis en smule bedre, og derfor kunne klasserne fortsætte.

De danske ekvipager viste, at lidt regn og blæst ikke slår dem ud af kurs, for der blevet vundet mange danske placeringer i gårsdagens klasser. 

Gitte Dahl startede dagen ud med en sejr i sadlen på hendes mangeårige makker, den 17-årige Conan e. Cristo/ Alcatraz. Den tog hun i en 135 cm-klasse, hvor Martin Knudsen ligeledes blev placeret som nr. 4 i sadlen på Schweinsteiger e. Lux Z/ Churchill (opdr. Karina Hein). Både Jennifer Pedersen og Søren Møller Rohde tog en af de øvrige placeringer i klassen.

Flotte placeringer i rankingklassen
Renée Ulvsbjerg havde stor succes i den 145 cm-høje rankingklasse, hvor hun i sadlen på Celeste Balslev e. Conthargos/ Con Air 7 (opdr. Fuglesanggård) tog sjettepladsen. 

I samme klassen blev Martin Knudsen placeret i sadlen på Ci Beau Ask e. Ci Ci Senjor Ask/ Lambrusco Ask (opdr. Stutteri Ask). De sluttede som nr. 12 med 2 tidsfejl.

Se video af Renée Ulvsbjergs ridt nedenfor.

Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Flere danske sejrer
I den 120 cm-høje klasse red fire danske ekvipager sig ind i top-10, og bedst af dem var Jeff Paw Nielsen, der tog sejren i sadlen på Raypawers Rockalido C e. Rockland/ Crelido (opdr. Carola Nea Susanna Porko). Tredjepladsen blev Katrine Stigsen med Casandra e. Casir Ask/ A'Khan Z (opdr. Christian Jansen), sjettepladsen Søren Møller Rohde med Katarina Ask e. Quasimodo Vd Molendreef/ Lupicor og Jack Ray Nielsen med Gerdings Carrie e. Colman/ Corland blev nr. 9. 

I 110 cm-klassen vandt Kamilla Ladefoged Rasmussen med Colina 70 e. Colman/ San Patrignano Cassini, mens Josefine Sandgaard Mørup blev nr. 5 med De Semilly Edition e. Diamant de Semilly/ Exorbitant xx (opdr. Klaus Thingholm). Sonny Sandfedt Moisen og Katrine Stigsen blev ligeledes placeret i denne klasse.

Copyright Ridehesten.com
Jeff Paw Nielsen med Raypawers Rockalido C. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

I 130 cm-klassen blev både Karen Møller Rohde og Josephine Christian Jacobsen placeret, mens Jennifer Pedersen tog topplaceringer i 140 cm-klassen. Andenpladsen tog hun i sadlen på Finlandina e. Spartacus TN/ Quo Vados, mens femtepladsen blev vundet i sadlen på Diavoltan Old e. Diarado/ Acord II. Kamilla Grauff Albrektesen tog ligeledes en placering i 140 cm-klassen.

Danske ungheste placeret
I unghesteklasserne blev det ligeledes vundet danske placeringer. I klassen for 5- og 6-års heste blev Renée Ulvsbjerg nr. 6 med Berntstein e. Clarimo/ Lansing (opdr. Mathias Bernt Sørensen), mens Karen Møller Rohde blev nr. 10 med Figeac Ask e. Favorit Ask/ Carano (opdr. Dorthe og Jens Lommer). 

I klassen for 7-års heste blev Sonny Sandfeld Moisen nr. 8 i sadlen på Calgrafi DWB e. Bøgegårdens Grafs Stakkato/ Cajus (opdr. Peder Frederiksen).

Resultater fra stævnet.

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen