De er videre i den tyske UVM-udtagelse

22-06-2017 12:08

Danske Helgstrand Dressage har de sidste to dage deltaget ved de tyske UVM-udtagelser og er gået videre med tre heste til den endelige udtagelse i juli måned

Copyright Ridehesten.com
Andreas Helgstrand og Ferrarie.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den endelige tyske UVM-udtagelse finder sted den 12. juli i Warendorf, og er der deltagelse af tre heste fra Danmark, nemlig den 5-årige hingst Ferrari e. Foundation/ Blue Hors Hotline redet af Andreas Helgstrand, den 5-årige hingst D'Avie e. Don Juan de Hus/ Londonderry redet af Severo Jurado samt den 6-årige vallak Quel Filou e. Quaterback/ Stedinger ligeledes redet af Severo Jurado. Sidstnævnte hest vandt sølv ved UVM for 5-års i Ermelo sidste år redet af Sascha Schulz fra Luxemborg.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I det tyske UVM-bruttohold finder man flere tidligere UVM-finalister og adskillige vindere af Bundeschampionatet, heriblandt også den 5-årige Fürst William e. Fürst Wilhelm/ Lord Sinclair, der tidligere har været i stald hos Helgstrand Dressage og sidste år gik en hingsteklasse for 4-års under UVM-stævnet i Ermelo med Severo Jurado i sadlen.

Se St. Georgs liste over de kvalificerede heste HER.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen