Det sker i Herning søndag

10-03-2024 06:36

Årets Hingstekåring lakker mod enden, men der er stadig en begivenhedsrig søndag tilbage. Få dit dagsoverblik her

Copyright Ridehesten.com
Foto: Jyske Bank Boxen er altid klar på show. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det har summet af liv i MCH Messecenter Herning hele ugen, og nu er det tid til en sidste fantastisk dag til årets største arrangement i heste-Danmark. 

I Jyske Bank Boxen starter dagens program kl. 8.20, hvor der i ca. tre timer vil være anden testrytterdel af Blue Hors Unghestechampionatet i dressur, hvorefter den endelige vinder kåres. Kl. 11.45 er der løsvisning af dressurhingstene præsenteret af Dansk Hesteforsikring, og kl. 15.30 er der som afslutning på hingstedelen her i Herning frasortering af tre-års hingstene. 

I Krafft Arena M er der fra morgenstunden anden løsspringning for de springbetonede hingste, hvilket starter kl. 9.00. Ved middagstid er der finale i Easy Agri Care CSI3* Medium Tour 145 cm præsenteret af IFOR Williams.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I Dansk Hesteforsikring Arena E er der springning på programmet hele dagen, startende med 
MCH CSI3* Medium Tour 140 cm for dem, der ikke skal ride finalen i mediumturen i hal M. Kl. 10.30 står den på finale for de unge heste i Easy Agri Care CSIYH1* Youngster Tour Final og kl. 14.20 er der trøstefinale i unghestechampionatet i springning. Det allersidste på programmet er Kingsland CSIYJ Junior Tour Final, som afvikles i 135 cm.

Hest & Rytter messen har åbent fra kl. 9.00-17.00, så der kan nå at shoppes masser af udstyr, før messen lukker.

Se start- og resultatlister på Equipe, og køb billetter og se program på DV Event og Hest & Rytter, hvis du gerne vil nyde det sidste af Hingstekåringen 2024.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen