DRF svarer på kritik

03-10-2023 18:34

Mille Albinus Hjermitslev

Der er fra flere sider blevet sat spørgsmålstegn ved Dansk Ride Forbunds håndtering af flere aktuelle og højtprofilerede sager i dansk ridesport. Nu svarer forbundet

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 28. september bliver Dansk Ride Forbund stillet spørgsmålet: Overskygger jagten på resultater og medaljer ordentligheden i dansk ridesport? af Uanvendelig.dk.

Projektet "Uanvendelig.dk" er et non-profit projekt, der særligt beskæftiger sig med vidensdeling om forebyggelse af skader, behandling og genoptræning. Projektet drives mellem Hestens Værn, kommunikatør Helle Kristensen og fotograf Claus Ardal

Det er særligt to konkrete sager, der har givet anledning til spørgsmålet. Sagen om medicinering af Andreas Helgstrands hest Jovian i forbindelse med DM i dressur i juni, og Andreas Helgstrands deltagelse ved EM efter, at DRF havde modtaget en rapport, der beskrev TV2's optagelser fra Helgstrand Dressage.

De samme sager, der i sidste uge fik Ulf Helgstrand til at tage orlov som formand med baggrund i inhabilitet pga. familiemæssige relationer. 

Yderligere er det lignende kritik, der i sidste uge også fik tidligere elitesportschef og holdleder i dressur, Kimi Nielsen, til at stille spørgsmålet: Er Helgstrand og Dansk Ride Forbund ved at trække tæppet væk under ridesporten?

Nyheden fortsætter efter annoncen

Afventer afgørelser fra de dømmende udvalg
Det er især en manglende udmelding fra DRF i sagerne, der stilles spørgsmålstegn ved. Til dette svarer Dansk Ride Forbund i dag: – Jagten på medaljer og resultater må ikke overskygge ordentligheden i dansk ridesport

Især lægger forbundet vægt på, at der er ved at falde dom i de konkrete sager, men at hverken bestyrelsen eller administrationen må blande sig i sagerne, der ligger hos de dømmende udvalg (disciplinær- og appeludvalget). 

Det lyder blandt andet:

– Det er også grunden til, at vi kan opleves som passive i den offentlige debat, imens der verserer sager i klagesystemet. Grunden er normalt, at vi ikke må påvirke de dømmende udvalg i deres arbejde. Det betyder ikke, at vi synes en given adfærd er acceptabel, men vi er nødt til at skille tingene ad, og lade de dømmende udvalg gøre deres arbejde.

Ligeledes betoner forbundet, at der fortsat arbejdes med at sikre hestevelfærd i ridesporten. 

Læs mere på Dansk Ride Forbunds hjemmeside.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen