Dujardin skubbet af førstepladsen

06-02-2016 19:30

Efter 30 måneders magelig førerposition må Charlotte Dujardin se sig slået på FEI’s dressur-rangliste. Den regerende Europa-, Verdens- og Olympiske mester ligger nu nummer to, mens tyske Christina Bröring-Sprehe har indtaget førstepladsen
 

Copyright Ridehesten.com
Christina Bröring-Sprehe og Desperados FRH - ny nummer 1 på verdens-ranglisten

Det er første gang, at 29 årige Christina Bröring-Sprehe ligger på førstepladsen. Med den 15 årige hannoveraner hingst Desperados FRH var hun blandt andet med på det sølvvindende tyske landshold under OL i London 2012. Christina og Desperados FRH var også med til at sikre tysk hold-guld og individuel bronze ved VM 2014.

Andenpladsen på listen indtages nu af Charlotte Dujardin, der med Valegro, nok ikke kræver nogen yderligere præsentation. Listens tredjeplads indtages af Isabell Werth, der har vundet Olympisk guld fire gange og som gæster Herning under hingstekåringen for at give clinic.  Med sig på tredjepladsen har Isabell hesten Don Johnson FRH.
På 22. pladsen findes første danske rytter, nemlig Anna Kasprzak og Donnperignon, mens 30. pladsen indehaves af Mikala Gundersen med My Lady.

Link til den fulde liste

 

Videoer

Christine Krogh Frausing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Christine Krogh Frausing