DV og FENDT indgår stort samarbejde

21-06-2018 07:01

Dansk Varmblod har for første gang sikret et stort formelt sponsorsamarbejde med en traktor- /maskinleverandør ved forbundets hingstekåring i MCH Messecenter Herning hvert år i uge 10

Copyright Ridehesten.com
Casper Cassøe Krüth, Dansk Varmblod, og Kasper Glibstrup, Fendt Denmark, har givet hinanden hånd på et formelt sponsorsamarbejde.

FENDT er et af verdens førende traktormærker, der til hestebranchen har specialudviklet en kompakt traktor, som fungerer perfekt til pleje af hestehold og specielt ridebaner.

– Jeg er rigtig glad for, at vi har landet denne aftale med FENDT. Vi har haft forskellige bolde i luften og er endt med at indgå et formelt samarbejde med FENDT. Deres produkter fungerer perfekt til vores arbejde med at pleje og passe de mange ridebaner ved hingstekåringen i Herning, hvor der er udlagt 15.000 m2 ridebanebund, udtaler Casper Cassøe Krüth, direktør for Dansk Varmblod.

FENDT er kendt i store dele af hesteverdenen, hvor man ofte ser FENDT som partner ved store internationale ridestævner, og ikke mindst er FENDT en af hovedsponsorerne bag det tyske rideforbund.

– Efter at have deltaget i mindre omfang ved hingstekåringen 2018, hvor vi stillede vores serie af kompakttraktorer til rådighed, er vi særdeles glade for at have fået mulighed for at lave en formel aftale med Dansk Varmblod og deres store set-up til hingstekåringen, fortæller Kasper Glibstrup fra Fendt Denmark og tilføjer: 
– FENDT ser en god synergi i at deltage som partner til flere arrangementer indenfor hesteverdenen, hvor vi i dag ikke kun tilbyder kompakttraktorer, men også kan tilbyde redskaber til grovfoderbjærgning.

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald