Anna Pørtner
Forhenværende direktør Ebbe Helmgaard Kristiansen er netop død i dag, den 2. juni 2026, 95 år gammel. Han efterlader sig en familie, der gennem både erhvervsliv og ikke mindst ridesporten har sat tydelige spor i Danmark.
Ebbe H. Kristiansen var en markant erhvervsprofil gennem flere årtier. Han begyndte sin karriere i International Harvester Company i 1954, hvor han siden avancerede til administrerende direktør i perioden 1968-1971. Senere indtrådte han i direktionen for De Forenede Bryggerier med ansvar for Carlsberg og Tuborgs salgsorganisationer, og han var i en årrække administrerende direktør for Wiibores Bryggeri fra 1985 til 1995.
Ved siden af sit erhvervsliv havde han en lang række bestyrelsesposter i dansk og internationalt erhvervsliv, blandt andet i Bryggeriforeningen, Industrirådet, Scandlines og Arriva Danmark. Han var desuden finsk konsul i perioden 1986-1999.
Også i ridesporten fyldte Ebbe H. Kristiansens liv. Han var engageret i sporten gennem en menneskealder og havde mange tillidsposter i sit liv. Han har blandt andet være bestyrelsesmedlem af Sportsrideklubben og Dansk Ride Forbund samt modtaget ridderkorset. Interessen for hestene gik hånd i hånd med familiens, hvor flere generationer efterfølgende har været aktive i sporten.
I 2011 fejrede han krondiamantbryllup med sin hustru Kirsten H. Kristiansen, som han delte et langt liv med. Hun gik bort den 11. januar 2022, og Ebbe efterlader sig nu familien med både store minder og et langt fælles liv bag sig.
Ebbe H. Kristiansen efterlader sig to børn, Hans H. Kristiansen samt Susanne Hagge, en del børnebørn og et enkelt oldebarn. Særligt familien Pitzner har i TV-seren Diamantfamilien og på sociale medier fortalt om det tætte forhold til deres farfar. Særligt Elvira og Thalia Pitzner har delt minder om en nærværende og betydningsfuld mand, hvor de nu takker ham for kærligheden og de mange minder.
Ebbe H. Kristiansen er blandt andet far til sønnen Hans H. Kristiansen, som er en tidligere kendt springrytter og træner, ligesom at datteren Susanne Hagge også har hoft en flot ridekarriere og redet internationale springstævner i sine unge dage.
– Min far var en god mand. En god kammerat og et fantastisk familiemenneske, der var hjælpsom overfor alle i sin nærhed, fortæller Hans H. Kristiansen.
Med Ebbe H. Kristiansens bortgang har Danmark mistet en erhvervsmand, der gennem årtier satte sit præg på både erhvervsliv og organisationer, og en hestemand, der gennem sin familie og sit engagement har haft en helt særlig plads i dansk ridesport.
Æret være Ebbe H. Kristiansens minde.
Se barnebarnet Elvira Pitzners rørende opslag herunder: