Efter blodprop er travlegenden Steen Juul hjemme

05-01-2022 13:30

Marie Helene Rigård Rohleder

Steen Juul er en af Europas bedste travkuske, og da han nytårsaften blev ramt af en blodprop rystede det mange travfans landet over. Familien kan nu meddele, at den 71-årige travlegende er i bedring og er kommet hjem 

Copyright Ridehesten.com
Steen Juul på Charlottenlund Travbane i 2011. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er svært at sige dansk travsport uden at sige Steen Juul. Den 71-årige travlegende indledte sin karriere i 1974, og i 2021 vandt han det mest prestigefyldte danske travløb Dansk Trav Derby for 11. gang!

Steen er en af Europas bedste kuske med flere tusinde sejre på sit CV. Han har gennem årene kørt løb i flere forskellige lande, herunder Norge, Sverige og Frankrig.

Nytårsaften blev Steen Juul ramt af en blodprop og indlagt på Rigshospitalet. 

I går blev han udskrevet fra Roskilde Sygehus. Her var Juul blevet overflyttet til efter sin blodprop. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Mandag aften havde Steen Juul fået lidt feber, og man frygtede, der var stødt corona til, men prøven var heldigvis negativ. 

Nu venter der en tid med genoptræning, inden vi igen kan få Steen Juul at se på travbanerne.

Team Juul skrev i går på Facebook: 

"Steen kom her til aften endelig hjem i sine vante rammer igen, hvor han hører til, sammen med familien og alle hestene. Nu skal han have ro og tid til at komme sig helt, og så skal det hele nok blive godt igen. Han er den sejeste, vi kender."

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen