Elsker I at nørde dressur?

16-05-2019 08:29

Line Hermann Hass

Det gør jeg! Forståelse for dressur er så meget mere end den ene times, daglige ridetur. Her får I et par tips fra mig til jeres træning

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kære Læsere

Jeg vil gerne inspirere og motivere til at nørde dressuren. Derfor er jeg aktiv på de sociale medier med tips og inspiration, og jeg afholder forskellige camps og workshops med fokus på fordybelse og dialog i fællesskab med ridekollegaerne. Eksempelvis afholder jeg på lørdag en af mine workshops “åben undervisning” for en lokal rideklubs medlemmer. Her illustrerer og forklarer jeg hvordan longering, køreliner og arbejde fra jorden kan supplere ridningen hele vejen frem mod Grand Prix. Ved forrige arrangement red 2 ryttere undervisning, mens jeg beskrev og forklarerede overfor det deltagende publikum, som også kan stille spørgsmål og få uddybet undervejs. Det giver lidt at tænke over og inspiration til rytternes daglige træning. Og så er det super hyggeligt!

Her giver jeg et tip til at holde styr på hestens skuldre,  samt inspiration til hestens lydighed - håber I kan bruge det i træningen!

#tip: Styr på hestens skuldre

I løbet af hestens uddannelse skal rytteren få hesten i bedre balance, hvilket bl.a indebærer, at rytteren kan kontrollere hestens skuldre og kunne placere dem, hvor man ønsker. Både så hesten ikke falder ind og ud i skuldrene, men også for at kunne placere skuldrene optimalt i de forskellige dressurøvelser. Skuldrene falder ofte til den modsatte side, at hesten bøjer. Dvs bøjer hesten til højre, falder skuldrene naturligt til venstre. Derfor kan man med fordel bruge bøjninger til at ride skuldrene på plads eller derhen, hvor man ønsker.

Eksempel: Hesten går cirkelvolte på højre volte og falder ud til venstre med skulderen. Rytteren kan  ride skuldrene på plads ved at runde hesten ud til venstre for venstre schenkel. Herigennem vil skuldrene placeres modsat bøjningen, altså mod højre. Et lille fif er her at rytteren samtidig leder hesten lidt til højre med højre tøjle, så hesten stadig holder sin retning rundt på cirkelvolten, når man runder ud til venstre.

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

#Inspiration: Stivhed eller lydighed

Rytteren kan have følelsen af, at hesten er stiv. Og ofte mærker rytteren primært stivheden i tøjlen. Efter min erfaring er hesten dog sjældent stiv, men den gør sig stiv, holder igen eller spænder op hovedsageligt fordi, den ikke har tillid til hånden og mangler lydighed for schenklen eller er ubalanceret og tager balance i tøjlen.

Rytteren kan have tendens til at ville korrigere hesten fortil netop fordi, stivheden kan mærkes med tøjlen, og rytteren får derigennem en hård hånd. Hvordan hesten mærkes på tøjlen siger tværtimod noget om, hvordan hesten arbejder i kroppen. Derfor skal rytteren istedet fokusere på at korrigere og lydiggøre hesten for schenklerne og bringe hesten i en balance, hvor den vil skubbe af bagfra og lade rygsvinget fortsætte igennem hele kroppen frem til et blødt sug på tøjlen, som den har tillid til pga en blød hånd.

Følg Dressurundervisning.dk på Facebook og Instagram og modtag tips og inspiration til din daglige træning.

Med venlig hilsen

Line Hermann Hass

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen