Endnu en samling med Frida

30-04-2021 18:12

Johanne Kofod Jensen

Så har Frida og jeg været af sted til samling igen, og nej hvor var det fedt at ride inde i gården på Vilhelmsborg igen! Sidste gang jeg red der, var sammen med Aurora, hvor vi vandt hold guld og individuel bronze ved Nordisk Mesterskab, så det var skønt at være tilbage

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Samlingen på Vilhelmsborg var denne gang arrangeret som et stævne, hvor der var udenlandske dommere på. Vi juniorryttere skulle ride MB1 og MB2. Jeg havde trænet hårdt op til samlingen og Frida havde været helt fantastisk gående. Fredag til banetræning var hun fin. Jeg plejer at ride banetræningen på trense og konkurrencen på kandar, da det plejer at fungere bedst.

Jeg skulle ride lørdag eftermiddag og allerede under opvarmningen kunne jeg godt mærke, at hun var tændt. Det var jo længe siden vi havde redet et egentligt stævne, og bare jeg lagde benene lidt til hende, så reagerede hun voldsomt.

Inde på banen i gården var hun også vågen og i travprogrammet begyndte hun at åbne munden lidt, hvilket hun aldrig før har gjort. Vi red ikke vores bedste tur, men endte alligevel ok, som nummer 10 med lidt over 68%. Om søndagen skulle vi ride MB2. Det var lidt for længe siden, jeg havde redet det program kunne jeg godt mærke, og Frida var ikke rigtigt med mig. Hun åbnede munden igen, og jeg fik nogle dyre fejl og endte på en 15. plads med 65%. Hun virkede slet ikke som sig selv, og da vi kom hjem kunne dyrlægen se, at hun havde knækket et lille stykke af en tand, så det var nok det, som havde generet hende. Det var selvfølgelig træls, når nu det var en vigtig samling, men det vigtigste var jo, at det ikke var alvorligt, og nu virker hun helt ok igen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Selve samlingen var en rigtig god oplevelse. Det var fedt at møde alle sine venner igen og høre, hvordan de havde det. Begge dage var der arrangeret teambuliding og træning. Her skulle vi lave forskellige holdøvelser og styrketræning. Det var virkelig sjovt, og vi fik også nogle gode idéer til, hvordan vi skulle træne hjemme.

Næste stævne bliver Ecco Cup i Kolding i maj, så det bliver spændende.

Kærlig hilsen

Johanne

Copyright Ridehesten.com
Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen