Endnu en sejr til Anky

26-12-2007 20:38

Britt Carlsen

Anky van Grunsven og den 10-årige avlshingst IPS Painted Black sejrede her til aften i World Cup Grand Prix'en i Mechelen - de hollandske ryttere var helt suveræne

Anky van Grunsven og IPS Painted Black sejrede med 73,416% i dagens Grand Prix-klassen, som var kvalifikation til World Cup küren i Mechelen, Belgien. Hendes sejr kom i hus foran landsmandinden Imke Schellekens-Bartels og Hunter Duglas Sunrise med Stefanie Peters, ligeledes fra Holland på tredjepladsen med Jeff. Den amerikanske World Cup finalist fra 2007, Catherine Haddad kom ind på 6. pladsen med den danske varmblodsvallak Maximus Jss e. May Sherif. Det dansk/amerikanske par fik 67,5% World Cup klassen afgøres i morgen, den 27. december, i en Grand Prix kür, der begynder kl. 14.23. Anky van Grunsven og Stefanie Peters slutter klassen af fra kl. 16.30. I den internationale springkonkurrence for juniorryttere i dag, kom Cecilie Tofte og Hermes ind på 4. pladsen i hård kamp med belgiske og tyske ryttere. I den 3-stjernede springkonkurrence i dag på forhindringshøjden 145, kom Charlotte Lund og den danske varmblodshoppe Rosina Mosebo e. Rambo ind på en 10. plads efter en fejlfri omspringning.

Astrid Ø. Sørensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen