Flyinge Open Sales

11-11-2015 16:05

Den 21. november afholdes der auktion på Flyinge Kungsgård i Sverige. En auktion der kommer til at indeholde spring- og dressurheste af top kvalitet. Auktionen er arrangeret af Poul Schockemöhle 

Copyright Ridehesten.com

For første gang kan svenske Flyinge den 21. november slå dørene op for en stor auktion arrangeret af Poul Schockemöhle. Auktionen byder på lækre dressur- og springheste med topafstamning. Hestene er opdrættet i Tyskland, Sverige og fra den danske samarbejdspartner Katrinelund.

- Det har været vældig spændende at være med til at planlægge alt det praktiske omkring auktionen, og vi håber på, at denne auktion kan få sat gang i endnu et godt marked for Katrinelund, fortæller Ib Kirk. Auktionen har dog skabt røre i det svenske, som tidligere beskrevet: http://www.ridehesten.com/dk/Heste-nyheder/SeNyhed/?ID=39309

Copyright Ridehesten.com

Målet er at få gang i større auktioner i Skandinavien og samtidig have et bredt udvalg af kvalitetsheste, der imødekommer gæsternes behov og ønsker. Der vil bl.a. være heste på auktionen efter kendte hingste så som Balou du Rouet, Bretton Woods, Cartogran og Conthargos. Auktionen vil hovedsageligt byde på ungheste op til 6 år samt føl. Der vil være en god blanding af avlsmateriale, føl, rideheste samt hingsteemner. Alle auktionsemnerne vil kunne ses på https://www.facebook.com/flyingeopensales/?fref=ts 

Aftenens arrangement

Inden auktionen går i gang afholdes Lindahls Grand Prix kl. 18.00, hvor nogle af Sveriges dygtigste springryttere vil deltage, auktionen starter kl. 20.30. Det store show med både auktion og Grand Prix springning afholdes i anledning af 'Flyingedagarna', en tradition der går flere år tilbage i tiden. Her har Flyinge i de seneste 100 år brugt traditionen til en imponerende og opsigtsvækkende fremvisning af stedets hingste. Efter Grand Prix klassen og auktionen inviterer Flyinge alle gæster til spisning, dans og musik.

Læs meget mere og bestil billetter på http://flyinge.se/ 

 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen