Hallundbæk placeret i Grand Prix

09-02-2026 06:10

Annika Knudsen Lorentsen

En del danske springryttere var i den forgangne uge til internationalt stævne i belgiske Lier, og her sluttede Emil Hallundbæk stævnet med at sikre sig en Grand Prix-placering

Copyright Ridehesten.com
Emil Hallundbæk med Morado O. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I sidste uge var der 2-stjernet internationale stævne på Azelhof i Lier, Belgien, og her var der en del danske springryttere til start. 

En af dem var Emil Hallundbæk, der havde medbragt i alt seks heste til stævnet. En af dem var den 9-årige Morado O e. Eldorado Vd Zeshoek/Heartbreaker, som han sluttede med at ride fejlfrit i den 145 cm-høje 2-stjernede Grand Prix-klasse, som var pointgivende til verdensranglisten. Emil og Morado O var en ud af i alt 11 ekvipager der red fejlfrit i hovedspringningen, hvor der i alt var 44 ekvipager til start. 

De 11 ekvipager skulle dermed dyste om sejren i omspringningen, og her red Emil sikkert frem for at ride meget efter en hurtig tid, og det kostede ham én enkelt tidsfejl efter en runde, hvor ekvipagen ellers var fejlfri på forhindringerne. 

Der var i alt seks ekvipager, der red fejlfrit i omspringningen, og med sin ene tidsfejl sluttede Emil og Morado O på en flot syvendeplads. Klassen blev vundet af hollandske Harrie Smolders

Nyheden fortsætter efter annoncen

Adam sikrede mange placeringer
En anden dansk rytter, der havde stor succes ved stævnet i Lier, var Adam Sparlund Olesen. Med sig havde han fem heste, og med dem sikrede han sig et utal af placeringer. 

Han havde blandt andet et par ungheste til start i 5-års konkurrencerne, hvor det blev til flere fejlfrie runder og placeringer. Med hingsten Clevermind Axelhoeve Z blev det eksempelvis til tre fejlfrie runder i 5-års klasserne.

Han sluttede stævnet med at ride den 9-årige Rise Up van de Celiebrug e. Diamant de Semilly/Nabab de Reve fejlfrit og hurtigt igennem den 1-stjernede 130 cm Grand Prix. Her sluttede ekvipagen som nr. 3, og sikrede deres tredje placering ud af tre mulige. 

Resultater fra stævnet. 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner