Har du et nytårsforsæt for din hest?

29-12-2021 11:24

Christine Krogh Frausing
Skribent

Mange nytårsforsætter tager form, når sekund­viseren nærmer sig midnat på årets sidste aften. Men vaner ændres ikke med hurtige beslutninger. Hvis du ønsker at holde dit nytårsforsæt som rytter, kræver det en plan 

Copyright Ridehesten.com
Foto: Stockxpert
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter en uge med andesteg, brun sovs og juleslik nærmer årets sidste dag sig, og det giver for mange en anledning til at gøre op med dårlige vaner.

Meningen med et nytårsforsæt er ofte, at man tager sit liv alvorligt og ønsker at gøre noget anderledes i det nye år. Alligevel løber mange nytårsforsætter hurtigt ud i sandet.

Som rytter har man ofte mange drømme og ambitioner med sin hest, og det vigtigt at holde fast i. Nogle af de drømme kan måske være et nytårsforsæt for 2022? 

For at man kan gå fra drøm til virkelighed, så kræver det en klar plan og en god portion motivation. 

Mediet Videnskab.dk har spurgt flere psykologer om, hvad der skal til for, at ens nytårsforsæt holder skansen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Læs hele deres artikel her. 

Her nævner psykolog Joshua Klapow fra University of Alabama i Birmingham, at man for det første ikke skal tage munden for fuld. Sigt mod succes i stedet for stjernerne. 

Dernæst skal rytteren spørge sig selv: Vil jeg virkelig gøre dette? Hvis ikke, sker det ikke.

Og så handler det om at gøre ens nytårsforsæt til en vane. Hvis det eksempelvis er, at jeg vil ride tur mindst en gang om ugen, så skriv det i kalenderen på en fast ugedag.  En plan er som at skabe en vane på forhånd, før du rent faktisk har gjort noget. Dermed er det bare at begynde at planlægge.

Eller i hvert fald at planlægge at planlægge.

Rigtig godt nytår!

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen