Her er WC-destinationerne for 25/26

09-06-2024 07:54

Til efteråret begynder en ny sæson af World Cup-turneringen, som forløber fra 2024-2025, men allerede nu er destinationerne for den efterfølgende sæson (2025-2026) også blevet fastlagt af FEI

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Don Olymbrio til World Cup-finalen i Riyadh i år. Foto: FEI/Martin Dokupil
Nyheden fortsætter efter annoncen

For blot halvanden måned siden blev World Cup-finalen i dressur afviklet i Riyadh i Saudi-Arabien, hvor det blev til en sejr for svenske Patrik Kittel og Touchdown e. Quaterback/ Sack med en score på 81,661%. Sølvmedaljen gik til danske Nanna Skodborg Merrald, der sammen med Blue Hors Don Olymbrio e. Jazz/ Ferro opnåede imponerende 81,429% i finaleridtet.

Til efteråret begynder endnu en World Cup-sæson, der tager sin begyndelse i Herning fra den 16. oktober til den 20. oktober. Herefter bevæger turneringen sig rundt til en række velkendte destinationer, da disse plejer at være vært for de forskellige afdelinger af World Cup-turneringen i dressur i den vesteuropæiske liga. 

Destinationer for World Cup-kvalifikationerne 2024-2025 er: 

  • Lyon, Frankrig (fra den 31. oktober til den 1. november 2024)
  • Stuttgart, Tyskland (fra den 13. november til den 17. november 2024)
  • Madrid, Spanien (fra den 28. november til den 30. november 2024)
  • London - ExCel, Storbritannien (fra den 17. december til den 19. december 2024)
  • Mechelen, Belgien (fra den 26. december til den 30. december 2024)
  • Basel, St. Jakobshalle, Schweiz (fra den 9. januar til den 12. januar 2025)
  • Amsterdam, Holland (fra den 23. januar til den 26. januar 2025)
  • Neumünster, Tyskland (fra den 13. februar til den 16. februar 2025)
  • Göteborg, Sverige (fra den 19. februar til den 23. februar 2025)
  • 's-Hertogenbosch, Holland (fra den 13. marts til den 16. marts 2025)
Nyheden fortsætter efter annoncen

Finalen for 2024-2025-sæsonen afholdes i Basel i Schweiz fra den 2. til den 6. april 2025. 

På et bestyrelsesmøde i FEI tidligere på ugen er det blevet besluttet, at disse destinationer også vil afholde kvalifikationrunderne for 2025-2026-sæsonen. Datoerne er her: 

  • Herning, Danmark (uge 42)
  • Lyon, Frankrig (fra den 29. oktober til den 2. november 2025)
  • Stuttgart, Tyskland (fra den 12. november til den 16. november 2025)
  • Madrid, Spanien (fra den 28. november til den 30. november 2025)
  • London - ExCel, Storbritannien (fra den 17. december til den 19. december 2025)
  • Mechelen, Belgien (fra den 26. december til den 30. december 2024)
  • Basel, St. Jakobshalle, Schweiz (fra den 8. januar til den 11. januar 2026)
  • Amsterdam, Holland (fra den 22. januar til den 25. januar 2026)
  • Neumünster, Tyskland (fra den 12. februar til den 15. februar 2026)
  • Göteborg, Sverige (fra den 18. februar til den 22. februar 2026)
  • 's-Hertogenbosch, Holland (fra den 13. marts til den 16. marts 2026)

Kilder: FEIEuroDressage

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner