Herning Rideklub tager til dyrskue

03-07-2014 11:57

De 50.000 gæster på Landsskuet i Herning får mulighed for at stifte bekendtskab med rideklubslivet. Herning Rideklub giver nemlig gratis undervisning, trækture og introduktion til TREC

Copyright Ridehesten.com
Den unge mønstrer her ser ud til allerede at kende masser til heste - men Herning Rideklub giver andre børn muligheden for at komme til at ride.

Herning Rideskole er samarbejdsparter på Landsskuet i Herning og viser under dyrskuet, hvad rideskoler under Dansk Ride Forbund tilbyder børn og unge mennesker.

Dagligdagen på en rideskole er ikke sport på højt niveau, det er læring om hvordan man omgås heste og ponyer, hvordan man håndtere dem i forskellige situationer. Læring om hvordan man får den bedste ridetur, hvor sikkerhed og hestens præmisser er i højsædet.

Torsdag på Landsskuet er der netop nu - klokken 11.00 -  og igen klokken 14.30 rideskoleundervisning i børnehøjde. Et tilbud til forældre, hvor man kan se, hvad ens børn kan lære og opleve. Klokken 10.00 og 13.30 er der ponytrækning på en bane fyldt med forhindringer og opgaver, som skal løses. Alle der har lyst - også selv om man aldrig har prøvet det før - kan prøve.

Det hele gentages fredag: rideskoleundervisning klokken 11.00 og ponytrækning klokken 10.00 og 16.00.
Der er introduktion til TREC fredag klokken 11.00 lørdag klokken 10.00. TREC er en forlængelse af den undervisning, som foregår på rideskolen, ude i naturen. Alle hesteracer kan anvendes, også de tungere racer. I konkurrenceformen indgår opgaver og forhindringer, som skal løses - igen for at optimere ridningen i det daglige.

Aktiviteterne forgår på Heste for Alle banen, der ligger cirka 100 meter fra hovedindgangen, forbi hal Q og derefter til venstre. 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen