Hesselhøj Donkey Boy på Katrinelund

13-04-2023 11:00
Avl

Der skal ikke være tvivl om, hvor elitehingsten Hesselhøj Donkey Boy står til avlstjeneste i år, selvom det ikke var blevet ændret på den udgivne hingsteliste

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er for de fleste allerede bekendt, at elitehingsten Hesselhøj Donkey Boy er tilbage på hingstestationen Katrinelund i indeværende bedækningssæson, men det var desværre ikke opdateret på Dansk Varmblods hingsteliste, der blev optrykt i aprilnummeret af magasinet Ridehesten. Der er rettet op på fejlen, som man også kan se på Dansk Varmblods online-hingsteliste.

Hesselhøj Donkey Boy må anses for at være en af de højest dekorerede Dansk Varmblodshingste og er netop i år udnævnt som Årets hingst i Dansk Varmblod.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hingstens egenpræstationer er næsten utallige og starter, da han som 3-årig blev præmiehingst og senere på året materialprøvevinder for det følgende år at modtage Aage Ravns vandrepokal, opdrættermedalje i guld og fløjpladsen. Sidenhen har han som den eneste i historien vudet DnRF's championatsfinale fire år i træk og har tilmed været placeret i toppen af UVM-finalen alle tre år med en bronze som 5-års og sølv som 7-års. Allerede som 8-årig blev han elitehingst, og som 10-årig debuterede han i Grand Prix-dressur med 75% til landsstævne, inden en alvorlig skade forhindrede en videre sportskarriere.

Donkey Boys egenpræstationer står ikke alene, for mange af hans afkom er netop på vej frem i sporten, hvor de ældste er syv år. Nu 11-årige Hesselhøj Donkey Boy er efter ERA Dancing Hit og Søbakkehus Kamilja efter Milan og er avlet af Dorthe og Hans Jørgen Hoeck. Han er ejet af Kristin G. Andresen.

 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen