Hollænderne topper i Rotterdam

17-06-2010 14:30
Ved CHIO Rotterdams indledende Grand Prix, som også er en nationsklasse, var hollænderne suveræne, mens danskerne måtte se sig henvist til den anden ende af resultatlisten
Copyright Ridehesten.com
Knap 83% i dagens Grand Prix (Foto: Ridehesten.com).

Holdrækkefølgen Holland-Tyskland-Canada var næppe overraskende og heller ikke den individuelle placering, hvor ingen kunne snige sig ind blandt hollænderne i top tre. Den individuelle rækkefølge i dagens Grand Prix blev Edward Gal, Adelinde Cornelissen, Imke Schellekens-Bartels, Matthias Alexander Rath og Christoph Koschl. Bedste danske resultat blev opnået af Jeanette Sund, der med Aquino opnåede 63,495%. Lars Petersen opnåede 60,122% og da Anne Troensegaard ikke kom til start, talte det danske hold ikke med i konkurrencen. Anne, der har haft et meget succesfuldt stævneår, havde Seduc topklar på opvarmningsbanen, men da ekvipagen kom ind på stadion, fik Seduc tungen over biddet og Anne valgte at trække sig.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen