Hørfrøolie kan reducere ormebyrden

06-07-2021 14:30

Merete Haahr

Resistens mod traditionelle ormekure er et voksende problem for mange hesteejere, men nu har et nyt studie vist, at hørfrøolie måske kan være en del af løsningen

Copyright Ridehesten.com
Hovedkonklusionen af undersøgelsen er at tiførelsen af ren hørfrø olie reducerer byrden af strongylider i de heste der blev undersøgt i studiiet.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Olie tilsættes ofte til hesten diæt, som et supplement til fedt og energi, men nu er det påvist, at hørfrøolie har en ekstra fordel.

Et nyt studie fra 2021 har fundet, at hørfrøolie kan mindske ormebyrden hos heste. Læs mere om forskningen her. 

Strongylider er den mest almindelige indvoldsparasit hos heste, og der findes flere forskellige arter af disse parasitter. Derfor er det en utrolig vigtig opdagelse, idet strongylider har en øget resistens overfor traditionelle ormemidler. Derfor kan det være nyttigt at finde et tilskudsfoder, som kan afhjælpe dette problem.

Dr. Wanda Górniak,  som arbejder på afdelingen for miljøhygiejne og dyrevelfærd på Wroclaw University i Polen, har sammen med sit hold af forskere fra Polen undersøgt virkningen af hørfrøolie. Forskerne tilsatte olie til foderet hos 15 fuldblodsheste og 12 araberheste, som fik havre, müsli og hø tre gange dagligt. Hestene blev inddelt i fire grupper. En gruppe blev fodret med soyabønneolie, en gruppe fik hørfrøolie, en tredje gruppe fik hørfrøolie med vitamin E, og den sidste gruppe fik ingen olie i foderet som kontrol. Alle hestene var sund og raske, men havde ikke adgang til fold. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hestene fik behandling med midlerne Ivermectin og Praziqantel i februar 2020 og blev efterfølgende testet igen i juni 2020. Her undersøgte forskerne hestenes gødning og talte antallet af æg i de forskellige prøver. 

Copyright Ridehesten.com
Forekomsten af parasitter ide fire forskellige grupper. Gruppe 1: Tilskud af soyabønne olie;Gruppe 2:Tilskud af hørfrø olie, Gruppe 3 tilskud af hørfrø olie med vitamin E; Gruppe fire, ingen tilskud. Grafik Gorniak et al.

Der fandt de, at 25 ud af 27 heste havde orm, og særligt strongylider var de mest almindelige. En tredjedel af hestene havde også spoleorm. De heste, der var blevet fodret med hørfrøolie, havde den laveste forekomst af strongylider. 71% sammenlignet med 100% i de andre grupper.

Forskerne konkluderede, at tilføjelsen af hørfrøolie til hestens diæt kan reducere ormebyrden. 

Der er brug for yderligere undersøgelser, også på andre dyr, men det er vigtigt at finde alternativer til de traditionelle ormebehandlingsmidler. Du kan læse hele studiet omkring hørfrøolie som ormemiddel her

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen