Hvorfor rider vi med kandar?

22-05-2020 17:33, af Britt Carlsen

At ride på kandar er en kunst som kræver træning og korrekt tilpasset udstyr, og så skal man huske at: Et bid er aldrig hårdere ved hesten end den hånd som holder i tøjlen

Copyright Ridehesten.com
Lethed og elegance, med en hest, som er tilpas med sin kandar og sin rytter. Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy ved EM i Rotterdam 2019. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

Kandaren er en hjælp til, at rytteren kan anvende finere og lettere hjælpere, så den vigtigste forudsætning for at ride med kandar er, at man har en korrekt opstilling, og at man er i fuldstændig balance med hesten, og kan sidde afslappet i sadlen. Det danner grundlaget for, at rytteren kan anvende sin tøjlehjælp uafhængigt af sine øvrige hjælpere, som er sædet og schenklerne. 

Når man rider med kandar skal man kunne administrere ikke blot en men to tøjler, og være i en sådan balance og ride med et sådant overblik, at man kan løsne stangtøjlen og stramme bridonen og omvendt uafhængig af hinanden. Derfor er ridning med kandar også forbeholdt mere erfarne ryttere, og absolut ikke en optømning for den ufølsomme rytter. Sådan indleder Hasse Hoffmann en artikel om kandarens brug og historie i et tidligere nummer af magasinet Ridehesten. 

Kandarens historie
Kandaren har fulgt ridekulturen op gennem historien. Den ældste bevarede kandar stammer fra år 500 før Kristus, men den kandar vi kender i dag blev indført af neapolitaneren Giovan Battista Pignatelli, en kendt og anerkendt rideinstruktør, der med opfindelsen af kandaren (stangbid og bridonbid) gav datidens (og nutidens) ryttere mulighed for en langt mere følsom indvirkning på hesten, end det drabelige stangbid, som man indtil da havde benyttet sig af.

En af Pignatellis elever var i øvrigt franskmanden Antoine de Pluvinel (1555-1620) der er anset for at være en af den klassiske ridekunsts store mestre. Han udmærkede sig ved en dybtgående forståelse af Xenofons krav om hensyntagen til hestens natur, og han afstår fra at undertvinge hesten med magt. Han fremhæver, at rytterens bedste forbundsfælle er hestens gode vilje.

I dag er moderne teknologi taget i anvendelse, så kandarbiddets udformning er nøje tilpasset hestens anatomi. Forskellige metallegeringer tages i anvendelse, så biddet er medvirkende til at øge hestens spytproduktion og dermed gøre det mere behageligt for hesten. Derfor findes der i dag et stort antal kandarstænger, så rytteren har mulighed for, at finde den kombination af stangbid og bridonbid som passer til den enkelte hest – både anatomisk og i forhold til indvirkning.

Copyright Ridehesten.com
Instruktør Hasse Hoffmann modtog i 2018 den fornemme hæder: Lis Hartels Mindepris. Han står bag en lang række topryttere gennem tiden og er forfatter til den populære lærebog: Dressur med hjerte og forstand, som man kan købe i Ridehestens webshop. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

Tillid til biddet
Det man først og fremmest skal have på plads, inden man går i gang med at ride hesten med kandar er dens grunduddannelse. Hesten skal have tillid til biddet og rytterens hånd, og så skal den dressurmæssigt være så langt, at den kan rides til biddet uden modstand, og reagerer på rytterens fine hjælpere. Rytterens fine tøjlehjælp er naturligvis givet, også når der rides på trense, men når man rider på kandar er det endnu vigtigere med en smidig hånd.

Basis for den dressurmæssige uddannelse af hesten er, at styrke og afbalancere hesten, så den med rytter kan genfinde sin naturlige balance. Det er et grundlæggende krav, af hensyn til hestens holdbarhed. Rytteren skal ved brug af sine hjælpere (schenkel, sæde og hånd) lære hesten at gå frem for schenklen, og stoppe op for tøjlen (biddet). Dette er en proces, som til stadighed forfines i hele hestens liv som ridehest. Og i konkurrence belønnes den rytter, som ved brug af de fineste hjælpere, får hesten i en god selvbæring og balance, og i et samspil af disse fine hjælpere, formår at få hesten til at udføre selv dressurens vanskeligste øvelser med lethed og i harmoni mellem rytter og hest.

For at nå dertil skal hesten styrkes gennem en øget samlingsgrad, hvor hesten tager mere vægt på sine bagben, og dermed opnår at afbalancere rytterens vægt i sadlen. Samling opnås bl.a. ved brug af de halve parader, hvor rytteren animerer hesten til at gå frem for schenklen, og når man har opnået den ønskede fremaddrift, møder man op på tøjlen. Hestens reaktion på dette samspil af drivende og forholdende hjælpere vil være at træde bagbenene længere ind under sig og derved sænke bagparten og bære mere af rytterens vægt på bagparten. På den vis aflastes hestens forpart, hvor rytterens vægt hviler.

Det er i dette fine samspil mellem fremaddrift og modholdende, understøttende tøjle, at kandaren har sin berettigelse. For når hesten har fået sin basislærdom på plads, hvor den går frem for schenklen og stopper op for tøjlen, så forfiner vi vores hjælpere i fremaddrift ved at lære hesten at forstå og acceptere spore og i opstopning ved at lære hesten at acceptere kandarbid.

Fordelen ved brug af spore og kandar er, at rytteren med mere forfinede og usynlige signaler, kan sidde mere stille på hesten og dermed animere den til at opnå en større grad af selvbæring. Det giver sig udslag i en hest, der kan udvikle sit fulde gangartspotentiale under rytteren og samtidig øge dens holdbarhed.

Såfremt hesten arbejder ukompliceret og villigt på trensen, giver det sjældent problemer for hesten at starte arbejdet på kandar.

Dressurprogrammerne i sværhedsgrad 3 giver rytterne mulighed for selv at vælge optømning. På den måde tvinges rytterne ikke til at begynde at ride med kandar for tidligt i hestens uddannelsesforløb. Og man har også mulighed for at gå tilbage og starte et par klasser på trense, såfremt man ikke er helt tilfreds med hestens reaktion på kandaren.

Om kandaren
En kandar er en dressurtrense, som er forbeholdt den dygtige rytter, og hesten skal have en vis grunduddannelse. Hesten har to bid i munden, et stangbid og et bridonbid, der sidder i hver sine kindstykker og har hver sin tøjle.
I konkurrence skal biddelene (bridon- og stangbid) være af samme metal. Længden på stængerne må højst være 10 cm. Det er udelukkende heste, som bærer kandar. I klasser af sværhedsgrad 3 er det valgfrit om der rides med kandar eller trense. I klasser af sværhedsgrad 4 og opefter er kandar obligatorisk. Der findes i Dansk Ride Forbunds reglement forskellige regler for biddenes dimensioner, så vær opmærksom på dette forud for stævnedeltagelse.

Copyright Ridehesten.com

Sådan benævnes kandarens dele:
1. Engelsk næsebånd
2. Stangens side/kindrem
3. Bridonens side/kindrem
4. Bridontøjlen
5. Kandartøjlen
6. Bridonbiddet
7. Stangbiddet
8. Skumkæden

 

Kandarens virkning
Man må under ingen omstændigheder forsøge at løse problemer med at få hesten til at give efter på biddet ved at lægge en kandar på den. Rytteren bør kende kandarens forskellige virkninger:

Rides der med for høje hænder, virker kandaren hårdere pga. den forøgede løftevirkning, og hesten bliver snæver i halsen.
Man kan aldrig med en kandar fremtvinge en ”direkte” samling. Bruges kandaren forkert bliver resultatet, at hesten tager mindre vægt på bagparten, og dermed forfejles det egentlige mål.
Hvis en hest er korrekt samlet på kandar, så er det bridonbiddet, den støtter på. Stangbiddet tjener kun til nogle finjusteringer nu og da.

Hvor ofte man vil ride med kandar er helt og holdent op til rytteren og træneren. Når hestene først er begyndt at gå med kandar er det ikke sådan, at de skal gå med kandar hver dag. De erfarne dressurryttere rider oftest deres grundarbejde og løsgørende arbejde på trensen, så kan de evt. ride det mere samlende arbejde på kandar. Og flere Grand Prix-ryttere træner deres heste i dressurens vanskeligste øvelser på trense.

 

Husk du her på siden kan tegne abonnement på magasinet Ridehesten, som udkommer hver måned med et stort antal faglige artikler, gode råd og profiler af ryttere og avlere.

Læs også

Kom godt i gang med kandar

16-08-2018 12:34, af Kristine Ulsø Olsen

At ride på kandar er en kunst som kræver træning og korrekt tilpasset udstyr. Hvornår er hesten klar til at gå med kandar, og er der noget man skal være særligt opmærksom på?

Hvorfor rider vi med kandar?

21-05-2018 12:51, af Cecilia Lindahl

At ride på kandar er en kunst, som kræver træning og korrekt tilpasset udstyr, og så skal man huske at: Et bid er aldrig hårdere ved hesten end den hånd som holder i tøjlen

DRF-reglementerne for 2016 er klar

19-12-2015 20:06, af Thomas Bach Jensen

Fra nytåret gælder det blandt andet, at Tro og love erklæringer ikke længere kan benyttes ved manglende fremvisning af vaccinationsattest ved stævner. Derudover vil det som forsøgsordning være valgfrit at benytte kandar i sværhedsgrad 3-8 ved C og D-stævner, og så vil længden af sporer på ponyrytterne fremover afhænge af klassens sværhedsgrad

Generalforsamling i Hippologisk Selskab

12-03-2014 15:58, af Thomas Bach Jensen

Torsdag den 20. marts afholdes der Generalforsamling i Hippologisk Selskab i Herskabstalden på Vilhelmsborg, som bliver torsdag d. 20 marts kl 19.30. Her kommer også Hasse Hoffmann og fortæller lidt om sit liv

Jeg vil forklare og ikke forsvare

23-01-2016 14:25, af Tonya Bille Nielsen

I år kan kan du opleve en af de allerbedste danske beridere til Herning Horse Show. Det er selvfølgelig den anerkendte Hasse Hoffmann, der gæster Herning og afholder clinic 

Mød Hasse, prinsessen og Merrald!

19-03-2016 09:51, af Tonya Bille Nielsen

I dag har du den unikke mulighed for at møde Hasse Hoffmann, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein samt Nanna Skodborg Merrald på Ridehestens stand i J1 nr. 7165 

Hasse Hoffmann

14-09-2006 00:00, af WebTV

Gode råd til arbejde i longe

07-12-2018 08:55, af Cecilia Lindahl

Vil du blive bedre til at longere din hest? Berider og forfatte Hasse Hoffmann giver en række gode råd om arbejde i longe

Kan det nås inden jul?

21-12-2015 10:28, af Tonya Bille Nielsen

Nu tæller vi for alvor ned til juleaften, som gemmer sig lige rundt om hjørnet. En glimrende julegaveidé kunne fx være viden? Så hvorfor ikke berige en man har kær med de bedste muligheder for at blive en bedre rytter og hesteejer? 

Lis Hartels Mindepris til Hasse Hoffmann

10-06-2018 17:33, af Britt Carlsen

Rideinstruktør og forfatter Hasse Hoffmann kunne i dag løfte det smukke sølvfad som bevis på, at han er den særdeles velfortjente modtager af Lis Hartels Mindepris 2017

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Thomas Bach Jensen

Webredaktør og nyhedsvagt

Thomas Bach Jensen
20 33 86 83
tbj@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Sara Astrup: Et spark kan have store konsekvenser

01-08-2020 15:19, af Annika Knudsen Lorentsen

18-årige Sara Astrup blev i midten af juni sparket af en hest, og da hun så nyheden hvori pararytter Camilla Christiansen opfordrede folk til at tænke ekstra over sikkerheden, besluttede hun, at også hun ville dele sin historie med vores læsere – og selvom det kunne være gået meget værre for Sara, var det alvorlige kvæstelser den unge rytter pådrog sig

Fjordhest til Baltic Cup for første gang

31-07-2020 17:00, af Marie Helene Rigård Rohleder
Pony|

Fjordhesten Laustfin Skellerød og rytter Anne-Katrine Hjorthøj er ikke bange for at skille sig ud. De deltager til Baltic Cup hos CapaCity, som den første fjordhest nogensinde og bærer den gule fane højt  

Pararytter Camilla Christensen sparket ned

26-07-2020 11:00, af Marie Helene Rigård Rohleder

Den danske paradressurrytter Camilla Christensen blev i går sparket ned af en hest ude på folden. Hun opfordrer nu alle til at tage sikkerheden omkring hesten alvorligt, for der kan altid ske noget uforudsigeligt 

Dyrkningsforbud kan medvirke til flere giftige planter

02-08-2020 15:16, af Annika Knudsen Lorentsen

Fra 2022 indføres der et forbud mod at dyrke visse engarealer, og det kan betyde, at der fremover kan være større chance for, at marken, og dermed høet, indeholder giftige planter, da disse ikke kan fjernes kemisk. Brandbægere er en af de planter, som er et stort problem på de danske græsningsarealer, og planteavler Ann Louise Worsøe Jørgensen understreger, at det er vigtigt at gøre en indsats for at bekæmpe planten

Fuldt hus til Stutteri Pilekær

26-07-2020 21:22, af Kristine Ulsø Olsen

Det var i dag dressurføllenes tur til at vise deres værd overfor dommerne ved Dansk Varmblods følskue i Region 4. Det blev en særdeles vellykket dag for Stutteri Pilekær som både stod bag dagens dressurbetonede hoppeføl og dagens dressurbetonede hingsteføl

Militaryhesten Lasse er gået bort

29-07-2020 15:48, af Kristine Ulsø Olsen

Mange har sikkert stødt på militaryhesten Lasse, som med Niels Goldschmidt i sadlen har vundet Hubertusjagten to gange og desuden været deltager ved DM hele ti gange. I går måtte 16-årige Lasse desværre aflives

Ridesporten: Du rider som du er

28-07-2020 14:07, af Merete Haahr

Er du aktiv indenfor ridesporten? Opfatter du dig selv som åben for nye idéer? Så er dressur måske lige dig. Trives du med at være i rampelyset? Så skal du måske deltage i flere ridestævner. Farer du let op og bliver gal? Tag det helt roligt, du bliver mere afklaret med årene. Et studie afslører en sammenhæng mellem personlighedstræk og forskellige typer af ryttere inden for ridesporten

Benedikte Rie Truelsen: Livsglæde betyder meget

02-08-2020 10:33, af Annika Knudsen Lorentsen

Den 21-årige nordsjællandske springrytter, Benedikte Rie Truelsen, har valgt at ride på fuldtid, da hun gerne vil bruge sin tid på det hun brænder for og elsker at arbejde med

Knapt 100 føl mødtes i Ikast

01-08-2020 20:56, af Kristine Ulsø Olsen

Dansk Varmblods region 6 inviterede i dag til deres årlige følskue i Ikast, hvor både spring - og dressurfølene viste høj kvalitet. Norske Madeleine Scarlett købte DV-føllet Santino B bare tre dage gammel via billeder på Facebook og det skulle vise sig at være et godt køb, da han i dag blev dagens dressurbetonede hingsteføl

Verdensmesterskaberne på Zangersheide er aflyst

30-07-2020 15:50, af Kristine Ulsø Olsen

Det er netop offentliggjort at verdensmesterskaberne for 5-, 6- & 7-års heste der hvert år afholdes på Zangersheide, er aflyst som følge af corona situationen