Ingen kan komme forbi Eckermann

06-06-2024 12:05

Ingen kan slå Henrik von Eckermann, der for 23. måned i træk ligger på førstepladsen på FEIs verdensrangliste i springning. Dermed kan Eckermann kalde sig den bedste i verden, og så endda i rekord lang tid

Copyright Ridehesten.com
Henrik von Eckermann ligger fortsat nummer et på FEI's verdensrangliste i springing. Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Svenske Henrik von Eckermann er fortsat verdens nummer et, hvilket han har været i 23 måneder i streg. Med topplaceringer til de største springstævner verden over, er der ingen, der kan komme forbi svenskeren på ranglisten. Den 14-årige King Edward e. Edward/ Feo er uden tvivl den hest, som Henrik von Eckermann har samlet flest ranglistepoint med, men svenskerens stald byder altså på flere stjerner, såsom Glamour Girl e. Vdl Zirocco Blue/ Caletto I, Iliana e Cardento 333/ Gentleman, Dzara Dorchival e. Qlassic Bois Margot/ Raphael og Fufu Z e. Fernando H/ Casantos, der også har bidraget med point til Eckermanns topplacering på FEIs verdensrangliste

Copyright Ridehesten.com
Udover svenskerens tophest, King Edward, er der også andre stjerner i stalden. Her er Eckermann i sadlen på Iliana. Foto: Ridehesten.com/ Annika Knudsen Lorentsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ikke meget er sket i toppen af verdensranglisten. Siden sidste måned er ranglistens top fire nemlig uændret. Med Henrik von Eckermann på førstepladsen med 3558 point, følger Storbritanniens Ben Maher på andenpladsen med 3245 point, tredjepladsen indtager Steve Guerdat fra Schweiz med 3315 point og fjerdepladsen er besat af Franske Jullien Epalliard med 3170 point.  

Se verdensranglisten i springning her. 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner