Julehilsen fra DV's formand

15-12-2014 10:26

Britt Carlsen

Avl

Dansk Varmblod kan se tilbage på et år med sportslig succes ved UVM og en hingsteauktion med Europas dyreste hingsteføl

Copyright Ridehesten.com
Dansk Varmblods formand Jan Pedersen.

2014 har været et godt og succesrigt år for Dansk Varmblod. Resultaterne fra U-VM  taler for sig selv. Sezuan blev verdensmester for 5 – årige dressurheste, og vore springheste på Zangersheide leverede den bedste præstation nogensinde.

I det hele taget har Dansk Varmblod i det forgangne år igen markeret sig stærkt i international sport, og vores brand er stærkere end nogensinde.

Elitefølauktionen blev mindeværdig og værdifuld for alle DV-avlere. Det var en stor succes, der kun kan give forøget optimisme. Europas dyreste dressurbetonede hingsteføl gik over vores auktion, som ikke havde sin lige i Europa. Jo - Dansk Varmblod er stadig ”toppen af Europa”.

Med håbet om en positiv udvikling og mange flere højdepunkter i 2015 ønskes alle glædelig jul og et godt nytår.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen