Landsholdet udtaget til Nations Cup

17-04-2019 12:24

Ved Equitour Aalborg skal der afholdes Nations Cup i både dressur og springning. Landstræner Nathalie zu Sayn Wittgenstein har nu sat navne på hvilke ryttere der skal ride for Danmark i dressuren 

Copyright Ridehesten.com
Agnete Kirk Thinggaard og Jojo AZ ved Equitour i 2017

Equitour Aalborg finder sted fra d. 22. til d. 26. maj, og stævnet byder på hele seks Grand Prix dressurklasser, herunder blandt andet Nations Cup klasserne CDIO Grand Prix Special og Grand Prix Freestyle. Her konkurrerer de bedste ryttere fra 6 nationer om at vinde den danske afdeling af Nations Cup, samt en stor præmiesum på hele 600.000 kroner.

Landstræner Nathalie zu Sayn Wittgenstein og holdleder Helle Krasnik Trolle har udtaget de fire ryttere, der skal ride for Danmark ved Nations Cuppen.

Ekvipagerne er Daniel Bachmann Andersen på Blue Hors Olymbrio, Cathrine Dufour på Bohemian, Agnete Kirk Thinggaard på Jojo AZ og Carina Cassøe Krüth på May-Day Graftebjerg.

Thilde Alsing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thilde Alsing