Landsholdsrytter til Firkløverets Springakademi

13-01-2016 14:03

Firkløverets Springakademi kan glade melde ud at de endnu engang ruster op i deres team af tilknyttede undervisere. Fremover vil den svenske landsholdsrytter Jens Fredricson deltage i udviklingen af de unge talenter 

Copyright Ridehesten.com

Igennem de sidste mange år har Jens Fredricson været en fast del af det svenske landshold til både EM, VM og OL. Blandt hans bedrifter er bl.a. Grand Prix'en til det verdenskendte stævne i Falsterbo, som han vandt i 2013 på den nu pensionerede Lunatic.

- Vi er enormt glade for, at endnu en toprytter ønsker at støtte springakademiet og glæder os til at se udviklingen hos de to ryttere, som bliver sendt til Jens! Vi takker Jens Fredricson og Strömsholm for dette flotte sponsorat! Udtaler Firkløverets Springakademi. 

Det skal desuden bemærkes at Firkløverets Springakademi afholder springclinic med Maria Gretzer og Björn Carlsson den 6. - 7. februar 2016. Planen er at clinicen starter lørdag formiddag kl. 10.00 og slutter ca. kl. 18.00 både lørdag og søndag. Clinicen afholdes på Barthahus, Fredtoftevej 1 i Kokkedal. 

Yderligere informationer kan læses her.

/Pressemeddelse.

Copyright Ridehesten.com
Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen