Ludger Beerbaum ude af A-holdet

26-03-2009 09:28
Den mangeårige landsholdsrytter i springning, Ludger Beerbaum, er med salget af All Inclusive rykket ud af den tyske bruttotrup, meddeler det tyske rideforbund og understreger, at rytteren alene ikke kan holde en landsholdsplads; der skal en ekvipage til

Ludger Beerbaum er med salget af All Inclusive rykket ud af bruttotruppen, i Tyskland kaldet A-Kader, og ned i B-kader, hvilket betyder, at rytteren stadig vil blive udtaget til Nations Cups mv., men altså ikke internationale mesterskaber. Ludger Beerbaum solgte tidligere på året sin tophest All Inclusive til irske Denis Lynch. Dermed er hans aktuelle tophest holstenerhingsten Coupe de Coeur e. Calido I x Lincoln, ejet af sponsor Madeleine Winter-Schulze og tidligere redet på internationalt niveau af René Tebbel. Kilde: FN Verlag.

Christine Krogh Frausing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Christine Krogh Frausing